Danica har fremlagt en revideret plan for udviklingen af Postterminalen. Terminalen nedrives, og der opføres 20.000 kvm boliger og 105.000 kvm erhverv. For over halvdelen af erhvervsdelen er bygherrerne i forhandling med en potentiel lejer, der ønsker et domicil placeret nærmest Hovedbanegården og langs Bernstorffsgade.

Danica Pensionplanlægger en helt ny bydel med kontorer, hoteller og boliger for 5 milliarder kr. på Postterminalen, og nu har pensionskassen fremlagt en revideret plan for området.

På et borgermøde afholdt den 3. februar 2016 blev der udtrykt bekymring for høje bygningers bredde og placering i forhold til omgivelserne, samt åbninger mod gaden.

Rådgiverne Lundgaard & Tranberg samt Gehl Architects er derfor nået frem til at foreslå at placere erhvervsbygningerne langs gaderne uden højhuse, mens der langs baneterrænet placeres slanke højhuse i varierende højder, hvor den højeste bliver 105 meter.

NB! Erhvervslejeloven - den nyeste udvikling. Seminaret afholdes d. 25. august 2016.

Både forvaltningen og bygherrer anbefaler projektet, og forvaltningen vurderer, at det efterkommer udvalgets og borgermødets ønsker om at møde byen i mindre skala, samtidig med at højhusene kan udføres slanke, da de ikke længere indeholder kontorer, men boliger og hotel.

Postgården bevares og genanvendes til nye erhvervsfunktioner, mens Postterminalen nedrives, og der opføres 125.000 kvm over plint, hvilket betyder, at den planlagte bebyggelsesprocent er uændret. Ifølge et notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen er Danica allerede i dialog med en potentiel lejer til en stor del af de i alt 105.000 kvm erhverv, som planlægges opført.

NB! Certificeringskrav - forandringer i Byggeloven. Seminaret afholdes d. 14. juni 2016.

- For over halvdelen af erhvervsdelen er bygherrerne i forhandling med en potentiel lejer, der ønsker et domicil placeret nærmest Hovedbanegården og langs Bernstorffsgade. Bygherrerne er i dialog med DSB om køb af deres ejendom, hvor de forventer at opføre cirka 5.500 kvm boliger og cirka 16.500 kvm erhverv over plint, lyder det fra forvaltningen.

Projektets omfang betyder, at der både skal udarbejdes en ny lokalplan samt kommuneplantillæg og VVM. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til sagen på et møde den 2. maj 2016. Lokalplanen, der skal bane vejen for projektet, vil kunne vedtages endeligt i begyndelsen af 2017. Se startredegørelsen for projektet her.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Ungdomsboliger på et modent marked