Ejendomsselskabet DADES hæver taget på shoppingcentret Waves og bygger en biograf med 6 sale og plads til op mod 1.000 gæster. Biografen åbner i samarbejde med Nordisk Film i løbet af efteråret 2017.

I juli 2016 går byggeriet i gang med at omdanne 1. salen i shoppingcentret Waves til et biograf- og bespisningsunivers, hvor gæsterne fra efteråret 2017 kan kombinere shoppeturen med en kulinarisk oplevelse og en tur i biografen.

- Vi glæder os til at få en stor og flot biograf i Waves. Den nye biograf bliver en integreret del af shoppingcenteret, og det kommer til at skabe en helhed, at gæsterne både kan shoppe, spise ude og gå i biografen samme sted. Waves bliver rammen for en masse gode oplevelser, siger Torben Bloch, ejendomsadministrationsselskabet DATEA’s centermanager i Waves.

NB! Udvikling af butikscentre for 3,9 milliarder. Konferencen afholdes d. 27. september 2016.

Mens etableringen af biografen finder sted på 1. salen moderniseres hele etagen. Burger King, Jensens Bøfhus og Café Choice bliver liggende på 1. sal og holder åbent under hele byggeperioden. Området på 1. salen suppleres med 2 nye spisekoncepter, som skal sikre, at kunderne får et bredt udvalg af spisesteder.

- Med biografen og de nye restauranter får Waves en stærkere profil, der vil øge kundestrømmen og tiltrække nye butikker. Tilsammen vil det styrke shoppingscenterets i forvejen solide position på centermarkedet, siger Boris Kjeldsen, administrerende direktør i ejendomsinvesteringsselskabet DADES, der ejer Waves og fortæller, at investeringen ligger i et niveau omkring 75 millioner kr.

Taget på shoppingcentrets eksisterende bygning hæves 5 meter for at få plads og loftshøjde nok til de store biografsale. Ejendomsadministrationsselskabet DATEA, der administrerer Waves, skal i deres projektafdeling stå for byggeriet i samarbejde med nogle af Danmarks førende rådgivere.

NB! Erhvervslejelovens nye udvikling. Seminaret afholdes d. 25. august 2016.

Waves er et af Danmarks største shoppingcentre og med sin placering i Greve syd for København tæt på motorvejen og Hundige S-togs station, ligger den optimalt. Ifølge direktør for Nordisk Film Biografer, Lars Jørgensen, er Waves et oplagt sted for os at åbne biograf.

- Waves er et naturligt centrum i et område med mange indbyggere. Derudover har vi rigtig gode erfaringer med kombinationen af et populært shoppingcenter, gode muligheder for bespisning og en moderne biografoplevelse med alle de nyeste landvindinger inden for teknik og komfort, siger Lars Jørgensen.

Waves er et af Danmarks største shoppingcentre med 110 butikker fordelt på 62.000 kvm. DADES har en portefølje af ejendomme på 936.000 kvm til en værdi af 16,9 milliarder kr. DADES har fokus på erhvervsejendomme i Storkøbenhavn og butikscentre over hele landet.


Relaterede konferencer

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Fremtidens betonbyggeri

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Boligudvikling i København frem til 2030

Logistik og industri - fart på nye muligheder