Fejl i det murede byggeri koster branchen op mod 250 millioner kr. hvert år. De penge kunne imidlertid have været sparet, hvis branchen havde mere information om fugtkontrollering, MX-klasser og klimaets generelle betydning for murværk. Sådan lyder udmeldingen fra MV Produkter, der rådgiver om fejl på murværk.

Ifølge brancheorganisationen Danske Tegl koster fejl i det murede byggeri hvert år branchen næsten 250 millioner  kr. Fejlene kan skyldes en række forskellige ting, men særligt manglende fugtkontrollering, kendskab til MX-klasser og udfordringer relateret til ændringer i klimaet fremhæves som nogle af de hyppigste fejlkilder.

Ifølge virksomheden MV Produkter, der udbedrer fejl på murværk, kunne fejlene dog nemt være undgået, hvis branchen havde mere information om fejlkilderne.

- Vi kan se, at der er mange fejl, som går igen. Når der opstår disse fejl, påvirker det både bygherre, projektets økonomi og den faglige stolthed. Derfor vil vi gerne være med til at rette fokus på disse fejlkilder, så vi kan løfte branchens viden og undgå at smide millioner ud ad vinduet på fejl, som nemt kunne forebygges, siger Bo Feldskov, stifter af MV Produkter, i en pressemeddelelse.

Hos MV Produkter oplever man ofte, at fejlene opstår fordi de involverede fagfolk er specialister på deres respektive områder, men ikke har tilstrækkelig information om samspillet mellem de forskellige produkter i et sammensat murværk.

Ydelsesbeskrivelser til teknisk rådgivning indenfor byggeri. Kurset afholdes d. 27. august 2020.

- Der findes mange eksperter på de enkelte produkter, der indgår i et murstenshus, men der mangler generelt viden om, hvad der sker, når produkterne kombineres i virkeligheden, hvor også fugtighed, temperatur og beliggenhed har betydning for det endelige resultat. Det gælder både hos de udførende murere, hos rådgiverne og hos producenterne, siger Bo Feldskov.

- Manglende afdækning under opmuring fremhæves ofte som den helt store fejlkilde, men fejlene opstår ikke blot under opmuring. Det handler også om projekteringen, hvor der mangler viden om, hvordan de enkelte produkter reagerer, når de sammensættes i et murværk, fortsætter han.

Hos MV Produkter lyder opfordringen, at branchens viden skal løftes, hvis den faglige stolthed om murværk skal bevares i fremtiden.

- Murværk er fantastisk, og der er intet så flot som et veludført murstenshus. Men hvis vi skal fortsætte vores tradition med at bygge med teglsten i Danmark, er det nødvendigt, at vi løfter branchens viden om, hvordan både de enkelte produkter og klimaet påvirker hinanden, opfordrer Bo Feldskov.

MV Produkter er medlem af Teknisk Udvalg i Danske Tegl og har bidraget til Murerhåndbogen 2020. Virksomheden havde sidste år et overskud på den gode side af 1 million kr. og forventer fortsat travlhed de kommende år.

 


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Fremtidens betonbyggeri

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Køge: det store byggeboom frem til 2032