Cph Village har ansøgt om mulighed for at opføre 92 midlertidige studieboliger og et fælleshus med et samlet areal på godt 4.100 kvm på et areal, der ejes af DSB Ejendomme.

Cph Village vil bygge 92 midlertidige studieboliger og et fælleshus på Otto Busses Vej 49 i Jernbanebyen. Studieboligerne skal bygges på et ubebygget areal, der ejes af DSB Ejendomme, som har givet fuldmagt til, at projektet kan opføres for en 10-årig periode.

Cph Village har allieret sig med SLA og Arcgency, der blandt andet står bag et kontorbyggeri af udtjente skibscontainere på Nordhavn.

Teknik- og Miljøudvalget skal den 16. december 2019 tage stilling til sagen, som forudsætter dispensation fra 5 bestemmelser i den gældende lokalplan for området. Blandt andet skal der ifølge Teknik- og Miljøforvaltningen gives dispensation til at fælde et bevaringsværdigt træ, der dog er vurderet med en relativ kort restlevetid.

Modulbyggeri - økonomi, tidsplaner, udfordringer og markedsbehov. Konferencen afholdes d. 15. september 2020.

Desuden opføres boligerne ikke som lavenergiboliger, og der opsamles ikke regnvand fra tage, hvilket ligeledes kræver dispensation fra lokalplanen. Byggeriet opføres dog stadig med et energiforbrug, der er lavere end bygningsreglementets generelle krav. Da byggeriet opføres med grønne tage, er det ikke muligt at anvende vandet herfra.

"Efter forvaltningens vurdering, er der ikke en saglig begrundelse for at nægte dispensationerne, fordi projektet ikke hindrer den videre udvikling af området. De midlertidige studieboliger hindrer heller ikke, at det eksisterende lovlige erhverv i området kan fortsætte. Derudover bevares de væsentligste træer i området, der plantes nye træer og der udlægges ren jord, der tilsås med frø fra planter i området. Dette vil bidrage til at fastholde områdets grønne præg," skriver forvaltningen.

Når Teknik- og Miljøudvalget har forventeligt har godkendt indstillingen om en dispensere fra lokalplansbestemmelserne, vil forvaltningen give byggetilladelse til projektet.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Ny udbudslov KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligudvikling i København frem til 2030