Der skal opføres 1.200 boliger, 107.000 kvm erhverv og 9.500 kvm butikker og supermarkeder i byudviklingsområdet, hvor halvdelen af grundene nu er solgt.

Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C har netop solgt et nyt byggefelt til Core Property Management P/S. Dermed er halvdelen af alle byggegrunde allerede solgt, og der kan føjes endnu spændende projekt til den perspektivrige udvikling af området mellem Høje Taastrup Station og City 2, hvor en grøn park, boliger, kontorer, butikker og cafeer skal skabe ny attraktiv bydel.

Det nye projekt omfatter 10.000 kvm bebyggelse med 110 lejeboliger i forskellige størrelser, som vil henvende sig til både familier, par uden børn samt ældre og singler. Projektet vil desuden indeholde knap 350 kvm publikumsorienteret erhverv, hvilket kan være fx butikker, en café, frisør eller andet.

Byggeriet skal tegnes af Vilhelm Lauritzen Arkitekter, som Core Property senest har arbejdet sammen med om et boligprojekt på Applebys Plads, København.

NB! Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes d. 4. juni 2019.

- Hos Core Property ønsker vi at investere i boligprojekter, der henvender sig til almindelige danskere, og som derfor har en husleje, der er til at betale. Det bliver muligt i vores boligprojekt i Høje Taastrup C. Vi finder udviklingsplanerne for hele området gennemtænkte, og vi sætter stor pris på, at kommunens engagement i området er stå stort, at rådhuset flyttes til Høje Taastrup C, siger Niels Lorentz Nielsen, direktør for Core Property Management.

Også hos Høje Taastrup C glæder man sig over, det nye boligprojekt, som flugter med visionen om at skabe en attraktiv bydel, der binder byen sammen og etablerer nyt i området.

- Den nye aftale betyder, at vi har nået en milepæl med 50 procent solgte byggefelter, og vi er kommet et stort skridt nærmere realiseringen af vores ambitiøse vision for Høje Taastrup C. Vi er glade for, at Core Property deler vores syn på områdets store potentiale, og vi glæder os til at samarbejde om dette attraktive byggeri, som med sin variation af boligtyper og de arkitektoniske ambitioner et ønskeprojekt for os, siger direktør Lars Bloch fra Høje Taastrup C.

Forventet byggestart for projektet er september 2020, og byggeriet forventes at stå færdigt primo 2022.


Relaterede konferencer

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Ny udbudslov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter