Coop går i offensiven og vil opkøbe butiksejendomme og udvide 140 butikker for 500 millioner kr.

Ifølge Børsen er Coop gået i offensiven med en plan om at udvide 140 butikker og opkøbe butiksejendomme for 500 millioner kr. Selskabet har gennem de seneste år solgt ud af deres ejendomme, men vil nu både købe ejendomme og boligkomplekser, hvor Coop i forvejen har en butik samt tomme grunde til nye butikker og lagre.

– Vi vil gerne være herre i eget hus. Ejendomme er et helt afgørende konkurrenceelement, så det her er helt klart et våben i konkurrencen, siger administrerende direktør i Coop, Kræn Østergaard Nielsen, til avisen.

Erhvervslejeloven - ny udvikling. Kurset afholdes d. 25. februar 2021.

Coop driver butikskæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, LokalBrugsen, Irma, fakta, coop.dk og irma.dk. Coop Danmark og har knap 1.100 butikker over hele Danmark og en samlet omsætning på 42,7 milliarder kr. De enkelte butikker er dels ejet af Coop Danmark-koncernen og dels af en række selvstændige brugsforeninger.

I det seneste regnskab er værdien af Coop Danmarks grunde og bygninger opgjort til godt 3,5 milliarder kr. I november 2019 købte Coop 3C Odense Erhvervscenter, hvor blandt andet Odense Distributionscenter ligger. Koncernen har desuden planer om at opføre 40.000 kvm lager og kontor i Brøndby.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Ungdomsboliger på et modent marked

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Plejeboliger for 25 milliarder kr.