Coop skyder 2 milliarder kr. ind i udviklingen af en ny bydel på et 250.000 kvm stort areal omkring koncernens hovedsæde i Albertslund.

Som Byens Ejendom tidligere har skrevet, har Coop planer om at omdanne arealerne omkring sit domicil på en 264.000 kvm stor grund i Albertslund til en ny bydel. Den nye bydel, Coop Byen, med boliger til 4.500 indbyggere skal være bæredygtig.

- Det samlede byggeri forventes gennemført inden for 10 år og kommer til at koste over 2 milliarder kr. Første fase er opførelsen af 380 lejligheder og rækkehuse umiddelbart vest for kontorbygningen på Roskildevej 65. Vi håber på at kunne tage første spadestik ultimo 2021, siger Flemming Møller Hansen, ejendomschef i Coop.

Efter planen skal den nye bydel rumme 1.600 nye lejligheder og 90 rækkehuse på mellem 80 og 130 kvm. Der vil både blive tale om ejer- og lejeboliger, og bygningerne samles i klynger ved et grønt areal med vandløb og ladestationer til elbiler.

Albertslund - Store projekter - 17.000 nye borgere. Konferencen afholdes d. 12. november 2020.

Desuden skal der opføres et fælleshus samt 5.885 kvm nye butikker i et bydelscentrum, der skal rumme en 2.025 kvm stor SuperBrugsen samt bank, posthus, tøjbutik, cykelforretning og en FDB Møbelforretning på i alt 3.500 kvm. Dertil kommer en tankstation.

Udover Coops kontorbygninger består området af lager, nedlagte jernbaneskinner og parkeringspladser. Blandt de mere synlige bygninger i området er det gamle kaffetårn med Cirkelpigen.

Henning Larsen står bag tegningerne til projektet. Byggeplanerne er fortsat under udarbejdelse i samarbejde med Albertslund Kommune, og de forventes fremlagt i Albertslunds kommunalbestyrelse den 15. februar 2021.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i København frem til 2030

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Stormflodssikring af by- og landområder