500.000 pærer og lysstofrør skal udskiftes i Coops 1200 butikker i Danmarks hidtil største LED-kontrakt. Coop vil reducere sit energiforbrug med 20 procent i 2020 i forhold til 2014.

En stor del af denne besparelse skal komme fra at al belysning udskiftes til LED. Opgaven dækker grundlæggende alle typer belysning i alle typer af rum og udstyr, og kan i antal runde 500.000 lyskilder. Projektet gennemføres fra nu og indtil udgangen af 2018 af Nordic Business Light A/S, som er valgt til leverandør til opgaven.

- Kontraktens omfang estimeres, inklusiv deltagelse fra Brugsforeninger, at kunne runde 100 millioner kr. Måske er dette den største enkeltstående LED kontrakt i Danmark og måske hele Norden, vi ved det reelt ikke, siger energichef Peter Kjærgaard Svendsen, Coop.

NB! Bæredygtigt byggeri og ejendom. Kurset afholdes d. 14. november 2017.

- Vi er enormt stolte af den løsning, der nu ruller ud i vores butikker. Med de valgte løsninger kommer vi ikke bare til at generere en enorm energibesparelse, vi kommer også til at løfte kundeoplevelsen i butikkerne, siger Peter Kjærgaard Svendsen.

I Nordic Business Light er administrerende direktør Ian Wallentin særdeles godt tilfreds med at have vundet dette udbud.

- Coop har gennemført en meget professionel proces og har sat sig et ambitiøst mål og tager dermed førertrøjen i Dansk detailhandel når det gælder energioptimering, kundeoplevelser i butikker og forbedret lønsomhed med lys, hvilket er vores absolutte spidskompetence. Vi ser meget frem til samarbejdet, siger Ian Wallentin.

Udskiftningen omfatter alle Coop butikker i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Fakta og Irma samt de selvstændige Brugsforeninger, der ønsker at indgå.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligudvikling i Jylland

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning