Fra og med 2023 kan den danske hotelkæde sætte endnu en nål på landkortet, når de overtager driften af Bygholm Park i Horsens. Fremover driver Comwell dermed 19 hoteller og venues.

Den 1. januar 2023 overtager Comwell driften af det nuværende Scandic Bygholm Park i Horsens. Overtagelsen sker efter en kort forhandlingsproces med bygningsejerne, der ønsker, at Comwell i fremtiden driver hotelvirksomhed på ejendommen, så hotellet i fremtiden hedder Comwell Bygholm Park.

- Med overtagelsen af Bygholm Park får vi ikke alene 19 hoteller og venues på landsplan. Vi får også møde- og konferencefaciliteter med stor kapacitet og mange muligheder centralt beliggende i Østjylland. Horsens oplever en markant fremgang i job- og befolkningsvæksten i disse år, siger koncernchef, Peter Schelde fra Comwell.

Den ældste del af Bygholm blev opført som slot i 1313 og tilhørte Kronen i mere end 300 år. Siden fik Bygholm hovedgårdsstatus og blev opgjort til at være Jyllands 3. største gods, og stedet var blandt andet centrum for vejledning og uddannelse af landbrugets folk.

Udvikling af ferieboliger og ferieparker - regler, nye projekter og finansiering. Konferencen afholdes den 8. september 2022.

I dag er hotellet bygget op omkring den gamle hovedbygning med 2 tilbygninger af nyere tid. De hvidkalkede bygninger omgives af det stor parkanlæg, Bygholm Park. Hotellet rummer i dag 142 værelser, 18 mødelokaler med en kapacitet på 600 personer samt en restaurant.

Umiddelbart efter overtagelsen den 1. januar 2023 påbegynder Comwell en gennemgribende renovering af samtlige værelser, mødelokaler og fællesarealer. Renoveringen vil ske i etaper, så hoteldriften ikke berøres eller forstyrres.

Det er Comwells hensigt at tilbyde medarbejderne på Bygholm Park fortsat ansættelse.


Relaterede konferencer

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ny udbudslov KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS