I starten af august 2020 annoncerede Civica et udbud i forhold til prækvalificering af hold, som er egnede til at indgå i Civicas kommende strategiske byggepartnerskab. 8 hold har budt ind i prækvalifikationsrunden, som netop er afsluttet.

Civica etablerer et strategisk byggepartnerskab for at håndtere de kommende års omfattende bygge- og renoveringsopgaver, og 3 hold er nu prækvalificeret til at byde ind på byggepartnerskabet.

- Civica vil danne og understøtte et strategisk partnerskab for at opnå de fordele, der kommer, når der bliver fokus på at opbygge et tillidsfuldt samarbejde og optimere byggeriet sammen over en længere periode, udtaler Civicas direktør, Jens Pilholm.

- Ved at forpligte og engagere sig i et partnerskab får alle større ejerskab og samarbejdsvilje. Det øger kvaliteten i det færdige byggeri og giver os en mere præcis og gennemsigtig styring af tidsplan og økonomi under vejs, siger han.

Ny praksis for konsortier. Konferencen afholdes d. 26. november 2020.

Der er i udbuddet til prækvalificering stillet krav til ansøgernes økonomiske og finansielle formåen, men også til andre forhold. De 3 prækvalificerede hold får nu frem til marts 2021 til at afgive deres bud, hvorefter der lægges op til indgåelsen af en 4-årig partnerskabsaftale med start fra omkring maj måned 2021.

- Teamet skal have erfaring med almene boligrenoveringer og helhedsplaner støttet af Landsbyggefonden. Desuden skal teamet have erfaring med nedrivning og miljøsansering samt med udførelse af bæredygtigt byggeri. Og endeligt skal teamet have erfaring med at indgå i strategiske og længerevarende samarbejder. Vi ser frem til at modtage tilbud fra de 3 stærke teams, der nu er prækvalificerede, siger Civicas bygge- og udviklingschef Britt Kielstrup Hansen.

Civica står samlet over for modernisering af 100.000 kvm, investeringer for 1,25 milliarder kr. i Vollsmoses forvandling, nyopførelse af 775 boliger og salg af byggeretter til 891 private boliger.

Følgende 3 hold er prækvalificerede til at byde ind på Civicas kommende strategiske byggepartnerskab:

Casa Entreprise
Viggo Madsen
Rubow Arkitekter
Ekolab

Enemærke & Petersen
Erik Arkitekter
KANT/Part of SWECO
Oluf Jørgensen
Sweco
ByMunch

MT Højgaard
Arkitema
Cowi

 


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Den nye Planlov KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ny udbudslov KURSUS