Med 25 procent genanvendt materiale og egen takeback-ordning på danske byggepladser, der sikrer genanvendelse af fraskær og rester, udgør tagmembranen Derbigum NT et af markedets stærkeste bud på en grøn tagløsning.

Miljøvaredeklarationer eller EPD’er, som de også kaldes, bliver et af byggeriets vigtigste våben i kampen for at sænke CO2-aftrykket de kommende år. Her samles nemlig en lang række data, der opgøres efter en fælles standard og afdækker hele rejsen fra råvare, over forarbejdning og transport, til anvendelse og endelig genanvendelse efter endt levetid. Det skal blandt andet være med til at sikre et solidt sammenligningsgrundlag for klimaeffekten af de løsninger, der indgår i byggeriet.

- EPD’en fremviser dokumentation for et produkts potentielle miljøpåvirkninger gennem hele levetiden, som baseres på en livscyklusvurdering. Og i kraft af at beregningerne tager udgangspunkt i fælles europæiske standarder, bliver EPD’en en pålidelig indikator for blandt andet drivhuseffekt, forsuring og anvendelse af jomfruelige ressourcer, fortæller Linda Høibye, der driver rådgivningsvirksomheden Life Cycle Assessment Consulting, hvor hun blandt andet verificerer EPD’er.

RADON - sikring, kontrol, lovkrav og udbedring. Kurset afholdes den 3. februar 2022.

Tagmembranen Derbigum NT er blandt de seneste løsninger til at få udarbejdet en EPD, og her fornægter satsningen på cirkulær økonomi sig bestemt ikke. Derbigum NT er således fremstillet i mindst 25 procent genanvendt materiale, og produktionen foregår udelukkende med brug af vedvarende energi.

Derudover er der etableret egen takeback-ordning til indsamling af Derbigum-fraskær og -rester fra danske byggepladser, så man sikrer, at så meget som muligt af materialet bliver genanvendt frem for at skulle bortskaffes som byggeaffald.

Lagerbeskatning af fast ejendom. Kurset afholdes den 30. september 2021.

- Med en udledning af drivhusgasser, der er 3 gange lavere end nærmeste sammenlignelige alternativ, og et råvareforbrug, der er hele 7 gange lavere gennem hele tagmembranens levetid, er der ikke tvivl om, at Derbigum NT i høj grad er det klimavenlige valg. Tallene bekræfter, at vi har set rigtigt ved at satse på den cirkulære økonomi, hvor vi dag for dag og skridt for skridt får lukket endnu mere af vores materialekredsløb, siger Ulrik Hoffmann, salgs- og projektchef i Eurotag, som står bag Derbigum i Danmark.

Linda Høibye ser det som et stort positivt skridt, at producenterne nu begynder at få udarbejdet EPD’er med udgangspunkt i livscyklusvurderinger af deres løsninger. Det giver ikke mindst arkitekter og ingeniører et mere solidt grundlag for at sammenligne løsninger og at sikre, at nye byggerier for eksempel nemmere kan DGNB-certificeres.

Men hun pointerer også, at det er vigtigt ikke at fokusere for entydigt på CO2-reduktionerne alene, selv om det er den faktor, der er mest fokus på i øjeblikket.

Jylland: Moms og skat ved ejendomsprojekter - nye regler og afgørelser. Kurset afholdes den 7. oktober 2021.

- Vi udarbejder netop livscyklusvurderingen med afsæt i mange forskellige parametre for at få så komplet et billede af miljøpåvirkningen som muligt, og her er drivhuseffekten én blandt mange faktorer. Derfor er det vigtigt at se på det samlede billede, for alle faktorerne hænger i sidste ende sammen, og det nytter for eksempel ikke meget at spare CO2, hvis det sker på bekostning af biodiversiteten, siger hun.

- For os er det netop den samlede betragtning, der har gjort, at vi arbejder ud fra en cirkulær model med fokus på at bruge rester og spild som ressourcer for næste generation af produkter frem for både at skulle jagte jomfruelige råvarer og lade gamle materialer gå til spilde som byggeaffald. Det har vi arbejdet på siden 1990, og vi genanvender nu 4.000 tons materiale om året svarende til 1 million kvm tagmembraner, slutter Ulrik Hoffmann af.


Relaterede konferencer

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Fremtidens betonbyggeri

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS