Den 23. oktober 2018 indvies en ny tilbygning til Haraldplass Sygehus i Bergen. Projektet er tegnet af C.F. Møller Architects og er kendetegnet ved 2 atriummer, der leverer masser af dagslys og eliminerer traditionelle lange gange.

En ny sengebygning til Haraldsplass Diakonale Sygehus i Bergen indvies den 23. oktober 2018 af statsminister Erna Solberg og med deltagelse af bl.a. sundhedsminister Bent Høie og repræsentanter fra Haraldsplass Diakonale Sygehus.

- Bygherre, stiftelsen og den gamle bebyggelse på Haraldsplass er helt unik, og det har været en ære at videreføre den stolte og smukke bygningsarv på Haraldsplass. Som arkitekter er vi optaget af vores omgivelser og forskning og erfaring viser, at vi påvirkes af omgivelserne. Derfor var det ekstra inspirerende at arbejde med Haraldsplass, som har særpræg og kvaliteter fra forskellige tidsperioder. Ikke desto mindre er det arkitekt Per Griegs bygningsstruktur fra 1940, som er selve rygraden i stedet, som det er i dag, fortæller Christian Dahle, partner og arkitekt hos C.F. Møller Architects.

Ulig traditionelt sygehusbyggeri er der ingen lange korridorer. Sengeafdelingerne ligger rundt og langs to store overbyggede atrier, der danner rammen om to forskellige fællesarealer: Et offentligt ankomstrum med reception, café, butik og opholdsområde og et mere privat rum kun for patienter og deres gæster. Atrierne sørger for, at der trækkes dagslyset ind i bygningen og skaber let orientering og oversigt.
Alle patienter får adgang til udsigten over dalen og byen, fordi nybygningen følger Møllendalselvens forløb og slår et knæk i facaden.

NB! Akustik og lyd - løsninger i nybyg og eksisterende ejendomme. Kurset afholdes d. 31. oktober 2018.

Nybyggeriet tilføjer 170 nye sengepladser til akutmodtagelsen.

- Vi har i arbejdet med Haraldsplass bl.a. brugt vores erfaringer fra Akershus Universitetshospital i Oslo samt to fine opgaver i Bergen for Haukeland Unversitetssygehus; en netop færdigbygget akutmodtagelse og en laboratoriebygning, der samler forskningslaboratorier og laboratorier til patientdiagnostik, fortæller Christian Dahle.

Igangværende projekter i Norge
I Norge er C.F. Møller Architects netop nu i gang med 2 store projekter, som begge er placeret i Oslo. Det ene projekt er Fjordporten – Nordic Light ved Oslo centralstation sammenfletter Fjordporten transport, arbejde, fritid, kultur og erhverv i et fremadrettet og robust knudepunkt ved at forene tradition og fornyelse. Projektet er skabt i samarbejde med Reiulf Ramstad Arkitekter.

Lige overfor dette projekt, Biskop Gunnerups Gate 14 B, er C.F. Møller Architects i gang med et andet projekt, som også er et højhus, og som er udviklet i samarbejde med Kristin Jarmund Arkitekter, og Urban Planners Rodeo Arkitekter. Her etableres et nyt byrum med torv, hotel og højhus, som skaber attraktive opholdsarealer og effektive urbane forbindelser.

Biskop Gunners gate 14B skal være et internationalt foregangsprojekt, når det gælder miljø og bæredygtighed. Projektet skal styrke områdets udvikling og tydeliggøre Oslos ambition om at gøre netop denne del af byen bedre til at håndtere mange trafikanter samtidig med, at den skal være attraktiv som opholdssted.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS