C.F. Møller Architects har modtaget en MIPIM 2018 Award for Mærsk Tårnet i kategorien "Best Healthcare Development".

Mærsk Tårnet i København er en udvidelse af Panum, Københavns Universitets Sundhedsfaglige Fakultet, og rummer både forsknings- og undervisningsfaciliteter samt et konferencecenter med auditorier og mødelokaler, der er opkoblet til den nyeste teknologi.

Tårnet rummer 24.700 kvm laboratorier, kontorer og fællesfunktioner og 18.000 kvm foyer, kantine, auditorier, undervisningslokaler og teknik. Nu har det modtaget en MIPIM 2018 Award for Mærsk Tårnet i kategorien "Best Healthcare Development".

NB! Nordhavn - de store projekter 2018-2035. Afholdes d. 4. september 2018.

- Vi er rigtig glade for at modtage denne pris. Den understreger, at vi er i stand til at forene state-of-the-art research og undervisningsfaciliteter med et omkringliggende samfund og derigennem skabe mulighed for banebrydende forskning og tiltrække verdens bedste forskere og samtidig skabe værdi for byen og så at sige forene det lokale og det globale igennem vores holistiske designtilgang, siger Mads Mandrup Hansen, arkitekt og partner hos C.F. Møller Architects.

Præmieringen ved årets MIPIM-konference, der er en årlig branchekonference i Cannes, er 6. gang Mærsk Tårnet bliver præmieret siden ibrugtagningen i 2017.

Tidligere har C.F. Møller Architects blandt andet modtaget en præmiering fra Foreningen Hovedstadens forskønnelse, en World Architecture Festival (WAF) Award i kategorien "Higher Education and Research", en "Scandinavian Green Roof Award" og en "Copper in Architecture Award 2017" for tårnets innovative og skulpturelle kobberfacade. Selve projektet vandt C.F. Møller Architects i en international arkitektkonkurrence i 2010.

Bygningsstyrelsen har sammen med Københavns Universitet været bygherre på projektet, som C. F. Møller Architects har tegnet i samarbejde med SLA og Rambøll.


Relaterede konferencer

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i København frem til 2030

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Ny udbudslov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS