Bruttofortjenesten stiger, mens resultatet falder en anelse hos CEJ Ejendomsadministration.

Ejendomsadministrationsselskabet CEJ havde i 2022 en bruttofortjenesten på 116,6 millioner kr. mod 94,4 millioner kr. året før. Det svarer til en vækst på 23,6 procent.

Ejendomsadministrationsselskabets administrerende direktør Anne Marie Oksen kalder resultatet tilfredsstillende.

- 2022 var et turbulent år. Vi er derfor tilfredse med, at omsætningen udviste vækst. Vi har foretaget betydelige investeringer i konsolidering og udvikling af virksomheden, som medfører et lidt lavere resultat end året før. Sådan er det, når man vækster, som vi gør, siger Anne Marie Oksen.

Årets resultat efter skat i 2022 endte på 4 millioner kr. mod 5,2 millioner kr. året før. Egenkapitalen udgjorde ved udgangen af 2022 31,2 millioner kr. mod 27,3 millioner kr. året før.

JYLLAND: Fredede og bevaringsværdige bygninger - nye regler, løsninger og tilskud. Konferencen afholdes den 26. april 2023.

Anne Marie Oksen oplyser, at stadig flere kunder har valgt CEJ i 2022. Blandt andet flyttede pensionsselskabet Danica administrationen af pensionsselskabets ejendomsportefølje til CEJ i efteråret 2022.

- Vi er naturligvis tilfredse med og stolte over, at Danica valgte os. Derfor har vi nu etableret et kundesegment til pensionskasser udover vores øvrige segmenter, der servicerer vores internationale kunder, som har en ejendomsportefølje i Danmark, danske investorer og foreningskunder, siger Anne Marie Oksen.

Anne Marie Oksen forventer vækst i omsætning og resultat i 2023.

- Et vigtigt element i vækstplanerne er, at vores medarbejder tilfredshed. Vi gør derfor meget ud af at sikre, at vi får udvalgt de bedste kandidater, som også kan bidrage til CEJ-kulturen, når vi får flere medarbejdere. Det er et helt afgørende element for CEJ's fortsatte succes, siger Anne Marie Oksen.

CEJ øgede antallet af medarbejdere med cirka 35 i 2022, og det samlede antal medarbejdere passerede 200 ved udgangen af 2022.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.