Kapitalfonden CataCap køber 60 procent af aktierne i Casa, som i 2015 omsatte for 1 milliard kr. Den 10 år gamle entreprenørvirksomhed med base i Horsens har siden 2012 gennemsnitligt haft en årlig vækst på 55 procent.

Kapitalfonden erhverver 60 procent af aktierne i Casa og indgår partnerskab med de øvrige ejere, Michael Mortensen, Per Hansen og Peter Rosengreen, som til sammen bevarer de øvrige 40 procent af aktierne.

I 2015 opnåede casa en omsætning på 1,1 milliard kr. og et resultat på 86 millioner kr., og selskabet vandt titlen som EY Entrepreneur of the Year. CataCap skal bidrage til organisationens fortsatte vækst ved at styrke organisationen til at håndtere en stigende mængde ordrer.

NB! Bestyrelsesarbejde i ejendomssektoren. Seminaret afholdes d. 6. september 2016.

Casa udvikler, opfører og renoverer både privatboliger, kontor- og erhvervsejendomme, butikscentre og offentlige byggerier i hele Danmark.

- Casa har en unik forretningsmodel, hvor de fungerer som byggestyrer og totalentrepenør, mens byggeriet er fuldt outsourcet. Det betyder, at de løbende kan tilpasse sig markedet, fordi de hurtigt kan skalere op og ned. Casa skiller sig desuden ud ved, at de selv udvikler byggeprojekter over hele landet sammen med investorer fra ind- og udland, siger Vilhelm Hahn-Petersen, partner i CataCap.

NB! Udvikling af butikscentre for 3,9 milliarder. Konferencen afholdes d. 27. september 2016.

- Vi har stor tiltro til ledelsen og medarbejderne i Casa, som kombinerer nytænkning med mange års erfaring fra byggesektoren, og vi glæder os til at bygge videre på deres imponerende resultater, tilføjer han.

Det er den 6. investering for den 3 år gamle kapitalfond CataCap, som har fokus på mindre og mellemstore virksomheder med høj vækst- og udviklingspotentiale. Ifølge CataCap har Casa en stærk pipeline, og flere industrianalyser forudser, at byggeaktiviteten i Danmark vil tage til i de kommende år. Dermed er der udsigt til fortsat travlhed for de 90 medarbejdere på Casas kontorer i Horsens og København.

NB! HOLSTEBRO investerer 9 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 10. maj 2016.

For at understøtte den fortsatte vækst vil ledelsen i tæt samarbejde med CataCap fokusere på at videreudvikle Casas organisation, processer og systemer.

- Vi er vokset rigtigt meget og rigtigt hurtigt de seneste par år og er i øjeblikket primært begrænsede af at kunne skalere Casa hurtigt nok op til at håndtere antallet af opgaver. Derfor er vi glade for at have fundet en partner, der kan hjælpe os med at udvikle forretningen, så vi fortsat kan vokse og levere kvalitetsprojekter til kunder og investorer, siger arbejdende bestyrelsesformand og grundlægger af Casa, Michael Mortensen.

NB! FREDERICIA: Fremtidsplaner 2017-2025. Konferencen afholdes d. 3. november 2016.

Michael Mortensen fortsætter i ledelsen som CEO sammen med CFO Per Hansen og COO Peter Rosengreen. Over de næste par måneder vil de sammen med CataCap nedsætte en ny bestyrelse.

Colliers International, Corporate Finance har ageret som finansiel rådgiver for sælgerne, mens Bech-Bruun har været juridisk rådgiver for sælgerne. CataCap har været bistået af Accura, Deloitte Transaction Services og Implement Consulting Group, som henholdsvis juridisk, finansiel og kommerciel rådgiver.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Ungdomsboliger på et modent marked

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens