Projektet er 37.440 kvm boliger i Kirkebjerg, Brøndby udviklet af Casa, som købte grunden i slutningen af 2019. Handlen til over 1 milliard kr. er en af de største i Danmark i år.

CapMan Real Estate udvider Bayerische Versorgungskammers (BVK) danske portefølje, denne gang for en ejendomsfond administreret af Universal-Investment-Luxembourg S.A.

Boligprojektet på Søndre Ringvej 27 er en del af det nye Kirkebjergområde i Brøndby, hvor Casa også udvikler nabogrunden Søndre Ringvej 33. Kirkebjerg skal være Brøndbys nye levende bydel med lejligheder, rækkehuse og grønne arealer.

De 37.440 kvm på Søndre Ringvej 27 ligger blot få minutters gang fra Glostrup station og den nye letbane, som åbner i 2025. Projektet er fordelt på i alt 463 boliger i 4 boligkarréer samt et parkeringshus med plads til størstedelen af parkeringspladserne, så der gives plads til mange grønne arealer. Lejlighederne, der alle får altan eller terrasse, varierer i størrelsen fra 2-5 værelser og et areal på 60-107 kvm.

Projektet er købt på forward funding basis af Casa, som også står for opførelsen af projektet. Byggestart er sat til starten af november, og projektet forventes afleveret nøglefærdigt i starten af 2023.

Albertslund - Milliardprojekter - 17.000 nye borgere. Konferencen afholdes den 12. november 2020.

- Dette projekt er en solid tilføjelse til BVK’s ejendomsportefølje, og vi ser frem til at kunne fortsætte vores gode samarbejde med BVK, Universal Investment og CASA i udviklingen af dette enestående boligprojekt, siger Robert Feldt, Investment Director hos CapMan Real Estate.

Kirkebjerg skal i de kommende år omdannes fra erhvervsområde til en levende bydel med op mod 2.000 nye boliger. De første boliger forventes at stå færdige i 2021. Der udlægges store, grønne udearealer til gavn og glæde for de kommende beboere samt de omkringliggende naboer.

For at øge det grønne aftryk, vil de fire nye boligkarréer på Søndre Ringvej 27 desuden blive bygget efter DGNB-guld standarderne. De 463 boliger er tegnet af Arkitema Architects.

- Vi er glade for det samarbejde, vi har med CapMan Real Estate, BVK og Brøndby Kommune om udviklingen af Kirkebjerg. Transformationen fra gråt erhverv til grønt boligområde kunne ikke ligge nærmere vores hjerter i Casa, og derfor glæder vi os ekstra meget over at udvikle og bygge dette projekt, siger administrerende direktør for Casa Torben Modvig.

CapMan Real Estate har i dag over 40 dedikerede fagfolk indenfor investering, kapitalforvaltning og ejendomsadministration. CapMans nuværende ejendomme under forvaltning overstiger 21 milliarder kr.


Relaterede konferencer

Ungdomsboliger på et modent marked

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens