Casa har de seneste måneder arbejdet intenst på at få de sidste detaljer til at gå op på virksomhedens seneste projekt i jysk by, der indtil videre er vokset med 1.300 indbyggere i 2021.

Casa står bag et nyt boligområde på Nørreskov Bakke i Silkeborg. De 12.850 kvm boliger fordeles på både rækkehuse og lejligheder.

Gennem de seneste 5 år er Silkeborg ifølge tal fra Danmarks Statistik vokset med knap 4.800 indbyggere. I perioden har kommunen haft et fødselsoverskud på godt 1.000 indbyggere, og en positiv nettoindvandring på knap 1.300 indbyggere og en positiv nettotilflytning på 2.500 indbyggere.

Silkeborg: De store projekter. Konferencen afholdes den 24. marts 2022.

Tendensen ser ud til at fortsætte. I de første 3 kvartaler af 2021 er kommunen således vokset med knap 1.300 indbyggere.

- Min fødeby Silkeborg er for nogle en lidt overset dansk vækstby – i hvert fald øst for Lillebælt. Det er ganske ufortjent i mine øjne. Byen har først og fremmest meget at byde på, en fantastisk placering og så – ikke mindst – en meget ambitiøs kommune, som det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med om dette projekt, siger administrerende direktør i Casa, Torben Modvig.

Projektet omfatter i alt 67 rækkehuse, der opføres i 1 plan med egen carport med skur, samt 4 punkthuse med hver 20 lejligheder med tilhørende fællesparkering. Byggeriet forventes opstartet snarest muligt.

Vejle: De store projekter. Konferencen afholdes den 10. marts 2022.

Byggeriet på Nørreskov Bakke forventes afleveret til Heimstaden i slutningen af 2023.

- Silkeborg ligger helt i top, når det handler om udvikling og tilflytning. Vi har allerede en del tilstedeværelse i byen og ser frem til at bidrage til den fortsatte vækst og udvikling med tilgængelige boliger i en tidssvarende kvalitet, siger landechef for Heimstaden Danmark, Michael B. Hansen.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Ungdomsboliger på et modent marked

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Stormflodssikring af by- og landområder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ny udbudslov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne