Casa udgiver i dag årsregnskabet for 2017. Årets omsætning udgjorde inklusiv udviklingsprojekter samlet set 1,65 milliarder kr., hvilket er 18,7 procent højere end i 2016. Resultatet før skat blev 102,5 millioner kr. mod 81 millioner kr. i 2016. Ved udgangen af 2017 havde koncernen ordrer for 2,9 milliarder kr.

Casa udgiver i dag årsregnskabet for 2017. Det høje aktivitetsniveau afspejler sig i en vækst i omsætningen på 18,7 procent samtidig med at Casa ordrebeholdning ved udgangen af 2017 var den hidtil største i koncernens historie.

Årets omsætning udgjorde inklusiv udviklingsprojekter samlet set 1,65 milliarder kr. og resultatet før skat blev 102,5 millioner kr., hvilket svarer til en indtjeningsmargin før skat på 6,2 procent mod 6 procent i 2016.

Aktivitetsniveauet har blandt andet været højt i Hovedstadsområdet, hvor Casa i 2017 har haft mere end 100.000 kvm boliger under opførelse. Samlet set har Casa haft 1.687 boliger under opførelse i 2017. Det høje niveau afspejler sig i Casa ordrebeholdning, der ved udgangen af 2017 var på hele 2,9 milliarder kr. – dobbelt så stor som årets før og den hidtil største i Casas historie.

NB! Horsens investerer 12 millarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 3. oktober 2018.

- Årets resultat er for det første et resultat af vores meget kompetente byggeledelse rundt omkring på byggepladserne i Danmark, som har sikret en stærk eksekvering af byggeprojekterne. Derudover har markedet for erhvervs-og boligbyggerier i 2017 generelt været præget af vækst. Den vækst er blandt andet et resultat af det nuværende lave renteniveau, hvor investorer ser muligheder for stabile afkast fra investeringer i fast ejendom og derfor har stor interesse i både bolig- og erhvervsprojekter. Det har vi nydt godt af, og vi forventer, at væksten i omsætning og indtjening vil fortsætte i 2018, siger økonomidirektør i Casa, Kim Balle.

Ny vækststrategi sætter turbo på udviklingen
Casas 2020-strategi bygger videre på det solide grundlag og definerer en klar spillebane for udviklingen de kommende år. Casas primære fokus er helhedsløsninger, der omfatter udvikling, design, finansiering og opførelse af større erhvervs- og boligprojekter i samarbejde med institutionelle investorer, private developere og virksomheder samt offentlige interessenter.

- Vores strategi bygger videre på de styrker, der har bragt os til, hvor vi er i dag. Med den har vi tydeliggjort vores ambition om at fortsætte væksten af forretningen og om at have de mest tilfredse medarbejdere og kunder i branchen. Det er høje mål, der giver os noget at stå op for om morgenen. Det har vi det godt med, siger stifter og administrerende direktør i CASA, Michael Mortensen.

Læs mere her Casa Årsrapport 2017.


Relaterede konferencer

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Stormflodssikring af by- og landområder

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Servitutter og lokalplaner KURSUS