I dag tages første spadestik til ”Skovstykket”; en grund Casa har købt og udviklet i nærheden af Kelleris Hegn. Projektet, hvoraf størstedelen er solgt til Nuveen, består af 143 rækkehuse og 48 lejligheder. De første beboere kan flytte ind i efteråret 2023.

Nu sættes der gang i byggeriet af 143 rækkehuse og 48 lejligheder i projektet Skovstykket ved Kelleris Hegn i Espergærde. Casa har købt grunden af Projektselskabet Kelleris og i samarbejde har parterne brugt de sidste 2 år på at udvikle boligprojektet. Nuveen har købt størstedelen af projektet.

- Skovstykket passer perfekt ind i Nuveen Real Estates strategi om at investere i boliger, der er bæredygtige og af høj kvalitet, i markeder med strukturel efterspørgsel og stærke langsigtede vækstperspektiver, siger Jasper Gilbey, administrerende direktør for Nuveen Real Estate, der er en forvalter ejet af pensionsselskabet TIAA.

Skovstykket-projektet er Nuveens andet projekt i Danmark, efter man i 2020 gav tilsagn om at købe Campus-udviklingsprojektet på Islands Brygge i København på vegne af Nuveens European Cities-fond.

Skovstykket ligger i Espergærde tæt på fredskov og naturskønne områder. Det nye boligområde får 25.000 kvm boliger fordelt på 143 rækkehuse og 48 lejligheder. Området er en blanding af lejeboliger ejet af Nuveen (95 rækkehuse og 48 lejligheder) samt 48 rækkehuse, der er ejerboliger.

Milliardbyggeri i Helsingør, Nivå og Whiskybæltet. Konferencen afholdes den 10. november 2022.

Boligerne varierer i størrelse fra 85 kvm til 170 kvm og bliver certificeret DGNB Guld.

- Skovstykket har en unik beliggenhed syd for Helsingør by og nord for Louisiana. Der er flere folkeskoler i området, gode pasningsmuligheder for de mindste og et gymnasium tæt på. Samtidig er infrastrukturen ideel med Helsingørmotorvejen tæt på og gode togforbindelser ind til København. Vi er overbeviste om, at der bliver rift om de nye boliger, siger administrerende direktør i Casa, Torben Modvig.

Skovstykket bliver bygget over flere etaper. De første ejerboliger sættes til salg allerede efter sommerferien gennem Lokalbolig. Første etape står klar til indflytning i efteråret 2023, mens sidste etape afleveres i sommeren 2024.

Nordanö har rådgivet Casa i forbindelse med salget af projektet.


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ny udbudslov KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Den nye Planlov KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS