Carsten Henriksen fra Odense Kommune taler om letbanens linje 2 til 1,65 milliarder kr. på konferencen "Odense investerer 52 milliarder i byudvikling", som afholdes i Odense den 29. november 2017.

Byrådet har besluttet at spare op til etablering og drift af linje 2, men har ikke besluttet, hvornår den skal gå i drift. Den vil gå fra Seden til Odense Zoo og åbne for nye ejendomsinvesteringer i blandt andet Vollsmose og eksisterende OUH. Linje 2 vil blive 12,1 kilometer lang, heraf 7,7 kilometer nye spor og med 14 nye stationer. Prisen er vurderet til 1,65 milliarder kr.

Odense har nu fokus på at udvikle bymidten, som skal være en dynamo for både HC Andersen-turismen og for byens indbyggere, ikke mindst de studerende.

NB! Odense investerer 52 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 29. november 2017.

Der er utallige mindre og mellemstore projekter i gang ved siden af de helt store: Hospital, Universitet, Letbane, Odense Havn og omdannelsen af motorgaden Thomas B. Thriges Gade og hele byens centrum. De mange projekter og byens nye attraktivitet skal give 10.000 nye arbejdspladser frem til 2025.

Bag denne udvikling er en vækst på 1.600 indbyggere årligt og byens evne til at tiltrække investeringer fra virksomheder, ikke mindst de højteknologiske inden for IT og robotteknologi mm. Byens Ejendom vurderer, at der sammenlagt investeres i alt 52 milliarder frem til 2025 i Odense både privat og offentligt, primært i centrum og i den sydlige del.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.