Parken-investoren Karl Peter Korsgaard står bag projektet Kanalhusene på Aarhus Ø. I september 2014 sættes der gang i boring af huller gennem kystværn til fundering af det 15.500 kvm store boligbyggeri. For totalentrepenøren Dansk Boligbyg har projektet en værdi på 200 millioner kr.

I Aarhus er der fortsat gang i byggeriet på Inderhavnen og på Aarhus Ø. Et team bestående af Dansk Boligbyg som totalentrepenør, Niras som rådgiver samt de 2 tegnestuer Luplau & Poulsen og Adept sætter i september 2014 gang i byggeriet af Kanalhusene. Samme team står bag opførelsen af Havnehusene, der har Brabrand Boligforening som bygherre, og som Kanalhusene opføres i forlængelse af.

Kanalhusene består af 15.500 etagekvadratmeter boliger opdelt i 9 mindre, forbundne bygningskroppe i skiftende teglfarver og forbandter, inspireret af de traditionelle hollandske kanalkvarterer. I alt kommer bygningerne til at rumme 159 2-, 3-, 4-, og 5-værelses ejer- og lejelejligheder. Fordelingen af henholdsvis ejer- og lejelejligheder er endnu ikke fastlagt.

NB! Byens Ejendom afholder konferencen: Campusbyggeri for 6 milliarder i Aarhus og Aalborg. Konferencen afholdes d. 3. september 2014.

Boligbyggeriet opføres med grønne tage, der ikke blot skal bidrage til at give en god udsigt for beboerne, men også medføre mindre afstrømning af regnvand. I stueetagen vil 3 portåbninger åbne et intimt, grøt gårdrum op for besøgende og andre beboere, ligesom der er planer om at etablere en café, der skal bidrage til bylivet i området. Kanalhusene forventes at stå færdige i 2016.

Bygherre på Kanalhusene er KPS Invest. Bag KPS Invest står Karl Peter Korsgaard, som i 2009 blev landskendt, da han sammen med Erik Skjærbæk overtog ejendomsinvestoren Patrick De Velas (tidligere Steen Larsen) aktiepost i Parken Sport & Entertainment.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Boligudvikling i Jylland

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse