Tetris fortsætter med at udrulle konceptet med Danmarks første bæredygtige boligfællesskab for seniorer bygget i træmoduler. Og fortsætter jagten efter egnede byggegrunde over hele landet.

Agorahaverne er Tetris' bud på et seniorvenligt boligfællesskab, der er bygget i træmoduler. Det er udviklet på baggrund af intensiv research omkring seniorers ønsker til boligen efter parcelhuset parret med demografiske data, antropologiske analyser og en indsigt i seniorers formue- og indkomstforhold.

Der var stor interesse og lange køer, da der var åbent hus i Ibihaven i Slagelse, som er det første af de nye bæredygtige boligfællesskaber for seniorer.

- Alle vil bo godt. Og hidtil har der manglet gode attraktive alternativer til parcelhuset, så vi kan se på tallene, at alt for mange bliver boende alt for længe i deres parcelhus. Og det er der ikke noget at sige til. For hvor skal de flytte hen? Svaret for nogen er Agorahaverne. Vi ønsker at skabe rammerne for et stærkt boligfællesskab og det gode liv for vores beboere. Men de beslutter naturligvis selv, hvordan de vil fylde rammerne ud med aktivt samvær og fordybelse, siger Rasmus Friis, administrerende direktør i Tetris.

Sidst på året er der indflytning i de 76 lejelejligheder i Ibihaven i Slagelse. Boligerne ligger rundt om en 1.500 kvm stor, overdækket atriumhave

Der er ingen tvivl om at Coronakrisen også kommer til at ramme dele af ejendoms- og byggebranchen hårdt. Men hos Tetris er de optimistiske. Faktisk tror de så meget på fremtiden for Agorahaverne, at grundopkøbet fortsætter.

- Vi kan se, at der over hele landet er behov for seniorvenlige lejeboliger, der er centreret omkring et fællesskab. Så vi fortsætte z udrulningen af Agorahaverne over hele landet. Lige om lidt går vi i gang i Næstved og senere på året går vi i gang andre steder på Sjælland. Vi kommer også til Jylland og øerne, men kan ikke sige præcis, hvornår vi har første spadestik. Men vi fortsætter vores analyser og søgen efter de rigtige grunde til Agorahaverne, slutter Rasmus Friis.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i Jylland

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS