Første spadestik er netop taget til Logicenters nye højteknologiske Cross-dock terminal i Køge med et samlet areal på 6.700 kvm. Bygningen bliver skræddersyet til den nye lejer BHS Logistics og forventes at stå klar til foråret 2022

Tidligere i år blev det offentliggjort, at den ambitiøse transport- og logistikvirksomhed BHS Logistics bliver første lejer i Logicenters nye logistikcenter i Køge, og mandag den 13. september 2021 blev første spadestik taget til et anlæg, der bliver skræddersyet til den nye lejers specifikke behov.

Boom i Logistik- og industri-ejendomme - udvikling og investeringer. Konferencen afholdes den 7. oktober 2021.

Der er tale om en skræddersyet Cross-dock terminal, der samtidig bliver første bygning på Logicenters 60.000 kvm store logistikareal i logistikparken Skandinavisk Transport Center ved Køge. Det nye anlæg kommer til at bestå af 4.400 kvm logistikfaciliteter, som kan leve op til BHS Logistics særlige krav til pharma-transport, foruden 2.300 kvm kontorareal. Bygningen vil blive udviklet med mulighed for installering af solceller på taget.

- Vi er meget stolte over, at vi nu kan gå i gang med at opføre terminalen for BHS Logistics. Som os har også BHS Logistics ambitiøse mål for bæredygtighed, som terminalen kommer til at kunne opfylde udover, at den vil øge effektiviseringen af selve logistikbehandlingen. Vi ser frem til at byde vores første lejer velkommen på vores nye anlæg i Køge, siger Thomas Petersen, Commercial manager på Logicenters.

Køge: De store projekter. Konferencen afholdes den 8. februar 2022.

Anlægget i Køge ligger strategisk godt for logistik og transport-virksomhed i nærheden af med Køge Havn og de centrale europæiske motorveje E20, E55 og E47.

- Det er glædeligt, at første spadestik til vores nye terminal nu er taget. Den bliver en del af vores satsning på at udvikle og effektivisere vores logistik i Hovedstadsområdet. Vi takker Logicenters for et godt samarbejde indtil nu og ser frem til at flytte ind i det nye anlæg i løbet af 2022, siger Morten Studsgaard, administrerende direktør i BHS Logistics.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Den nye Planlov KURSUS

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Ny udbudslov KURSUS