By & Havn har udbudt 265.000 kvm jord i det sydvestlige hjørne af Ørestad, og der er kommet bud ind på samtlige byggefelter. Omkring årsskiftet 2015/16 offentliggøres resultatet af udbuddet.

By & Havn har fået udarbejdet en ny masterplan for Kalvebodområdet, som oprindeligt var udlagt til erhvervsbyggeri. I den nye plan er der i stedet lagt op til, at der kan bygges boliger for 10 milliarder kr., og ifølge Berlingske Business har det for alvor gjort området interessant for ejendomsinvestorer.

- Vi har fået bud på alle byggefelter, og vi har fået gode bud. Vi regner med at offentliggøre resultatet lige omkring nytår, siger administrerende direktør i By & Havn, Jens Kramer Mikkelsen, til avisen.

Ørestad har nu 10.000 indbyggere, og 16.000 arbejdspladser, og med den ny helhedsplan, som tegnestuen Transform har udviklet, tages der endnu et stort skridt i udviklingen af Københavns nye bydel, hvor stadig mindre jord er til salg.

NB! Den nye lejelov - ændringer og løsninger. Seminaret afholdes d. 8. december 2015.

- I Ørestad Nord er vi stort set i hus, og noget tilsvarende gør sig gældende i Ørestad City. Der er meget stor efterspørgsel på boliger, men vi mærker gryende interesse for erhverv, også fra små virksomheder, som gerne vil bo moderne, siger Jens Kramer Mikkelsen.

Udviklingen af Arenakvarteret er i gang, og inden længe vil det nye bykvarter omkring Bella Centret også for alvor skyde op. Samtidig gør By & Havn klar til at udvikle Amager Fælled-kvarteret.

Ifølge Berlingske Business har metrobyggeriet i Nordhavn fået By & Havn til at lægge en dæmper på jordsalget i området, mens man i stedet har skruet op for arbejdet med salg af byggeretter i Ørestad. I 2014 solgte By & Havn byggeretter for 740 millioner kr., og her var det især udviklingen i Nordhavn, der bidrog til det rekordhøje salg.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Boligudvikling i København frem til 2030

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Fremtidens betonbyggeri