På trods af massive investeringer, leverer Brøchner Holding Group et årsresultat på 8,2 millioner kr. efter en omsætningsvækst på 34 procent.

Brøchner Holding Group, koncernen bag Brøchner Hotels og Brøchner Ejendomme, har præsenteret årsregnskab for 2019 med et resultat på 8,2 millioner kr. og en omsætningsvækst på 34 procent sammenlignet med 2018. Bruttofortjenesten lød i 2019 på 106 millioner kr. mod knap 98 millioner kr. i 2018.

Årets resultat bærer præg af boutique-hotelkædens markante investeringer i et nyt luksus boutique-hotel i Carlsberg Byen, Hotel Ottilia, samt en gennemgribende renovering af Hotel Astoria i første halvdel af året.

- Årets resultat bærer præg af, at 2019 var et investeringsår, hvor vi har lagt et stærkt fundament til fremtidig vækst. Vi har investeret i vores hidtil største boutique hotel i Carlsberg Byen og placeret et tocifret millionbeløb i en gennemgående renovering og opgradering af det ikoniske Hotel Astoria ved Hovedbanen. Det har selvfølgelig en betydning for resultatet, men vi kan være godt tilfredse med årets resultat, når vi tager højde for de massive investeringer, udtaler administrerende direktør for Brøchner Hotels, Nickolas Krabbe Bjerg, i en pressemeddelelse.

Alternative hotelprojekter og nye hotelkoncepter. Konferencen afholdes d. 18. november 2020.

- Omsætningsvæksten fra 2018 er samtidig et udtryk for en stigende aktivitet, som ligger på et meget pænt niveau, når man tænker på, at vi i 2019 har haft et delvist lukket Hotel Astoria og har åbnet et helt nyt luksus boutique hotel i januar måned, siger han.

Godt rustet til fremtiden
Foruden et tilfredsstillende resultat viser koncernregnskabet samtidig, at Brøchner Holding Group har soliditetsgrad på 48,9 procent i 2019 mod 48,7 procent i 2018. Virksomheden er dermed stærkt konsolideret og kan agere langsigtet.

- Der er ingen tvivl om, at fremtiden ser markant anderledes ud, end vi havde forventet ved udgangen af 2019, men med en meget stærk soliditet er vi godt rustet til at modstå de fremtidige udfordringer, og vi kan handle på lang sigt, udtaler Nickolas Krabbe Bjerg.

Antallet af medarbejdere i hotelkæden steg i 2019 til 170 mod 143 medarbejdere i 2018. Brøchner Holding Group havde ved regnskabets afslutning en egenkapital på knap 302 millioner kr. og en balancesum på knap 618 millioner kr.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Ny udbudslov KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens