Byrådet i Roskilde Kommune har besluttet at fortsætte udbygningen af det nye boligområde - Skousbo i Viby Sjælland. Området skal i de kommende år skal danne rammen om 950 nye boliger.

Roskilde Kommune forventes at vokse med ca. 1.400 nye borgere årligt frem til år 2022, og udviklingen forventes at fortsætte flere år frem. Derfor er Roskilde Kommune i gang med en gennemgribende byudvikling, og med 950 nye boliger på tegnebrættet er Skousbo i Viby den bydel i Roskilde, der vokser mest.

Næste etape i Skousbo omfatter 7.100 kvm byggeri, der er fordelt på 60 nye boliger - etage- og tæt-lav boligbebyggelse.

- Jeg er glad for, at investorerne er ved at få øjnene op for det kæmpe potentiale, der er i at investere i den sydligste del af Roskilde Kommune. Det er nu, at vi har behov for private investeringer for at omdanne den nye bydel, siger borgmester Joy Mogensen.

De 950 nye boliger i kommunens nye boligområde, Skousbo, skal tilgodese efterspørgslen fra alle de mange børnefamilier og seniorer, som de kommende år forventes at flytte til Roskilde Kommune og især Viby Sjælland. Derfor investerer Roskilde Kommunes i disse år massivt i Viby.

NB! Næstved: De store projekter. Konferencen afholdes d. 14. maj 2019.

I 2017 blev hele stationspladsen foran Viby Station opgraderet for 12 millioner kr., og for årerne 2018 - 2024 er der afsat 47 millioner kr. til opgradering og forskønnelse af Viby bymidte. Derudover har Roskilde Kommune afsat 33 millioner kr. i perioden 2019-2022 og yderligere 38 millioner kr. i perioden frem 2023 - 26 til opgradering af trafikafviklingen i og omkring Viby Sjælland, herunder udvidelse af jernbaneviadukten Dalen-Ørstedvej.

Skousbo skal efter planen supplere Viby og samtidig tilbyde muligheder for at vælge mellem forskellige måder at bo på; fra byhuse til bofællesskaber, rækkehuse, lejeboliger og mere traditionelle parceller.

En ny rapport fra konsulentfirmaet Exometric viser, at der er efterspørgsel efter flere boliger i hele Roskilde Kommune herunder Viby. Roskilde Kommune har siden 2008 oplevet en stigning i antallet af indbyggere på næsten 6.500. Exometric forventer, at væksten holder dette niveau fremadrettet.

Læs mere om skousbo på skousbo.dk.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Den nye Planlov KURSUS