Erfaringerne med kystbeskyttelse i Jyllinge Nordmark har sat sit tydelige fingeraftryk på en gennemgribende ændring af kystbeskyttelsesloven, vurderer borgmester i Roskilde Kommune, Joy Mogensen, som har sendt et høringssvar til ministeriet.

Roskildes borgmester Joy Mogensen presser forsat på for, at Kystdirektoratet giver en endelige tilladelse til projektet i Nordmarken før lovændringen.

NB! Roskilde: investeringer i byudvikling for 25 milliarder kr. Konferencen afholdes d. 21. februar 2018.

- Roskilde, Egedal og Frederikssund Kommuner har kæmpet mod både vand og bureaukrati, når vi har skullet navigere 10 forskellige sagsforløb, for at sikre vores borgere mod oversvømmelser. Det handler om en jungle af forskellige love med forskellige høringsmuligheder og forskellige klagemuligheder, siger borgmester Joy Mogensen.

- Målet er at få kystbeskyttelsen etableret hurtigst muligt, fordi borgerne selvfølgelig ønsker at leve i tryghed. Derfor har vi afviklet mange af forløbene på samme tid, men hvis noget så går galt ét sted, så skal de andre procedurer også gå om. Det har været ekstremt frustrerende for borgerne i Nordmarken og alle os andre, der ønsker, at de ikke skal opleve én til stormflod uden at være beskyttede, siger borgmesteren.

Roskilde Kommunes forslag til ændringer af loven var:

Flest mulige afgørelser skal træffes i kommunerne.
Der skal være færre høringer og procedurer.
Der skal være én klagemulighed over retlige spørgsmål.
Den endelige tilladelse efter kystbeskyttelsesloven skal erstatte og omfatte dispensationer og tilladelser fra al anden lovgivning.
Disse forslag er langt hen ad vejen blevet indarbejdet i det nye lovforslag. Dermed får mange kommuner bedre muligheder for at forebygge oversvømmelser i takt med, at klimaændringerne får havene til at stige.

Det ser ikke ud til, at borgerne i Jyllinge Nordmark når at få glæde af lovændringerne. Kystdirektoratet har nemlig oplyst, at de forventer at meddele den længe ventede tilladelse meget snart. 

- I Jyllinge Nordmark er vi nu så langt, at vi håber på at kunne udvælge en entreprenør og gå i gang med arbejdet til sommer. Hvis det sker, vil forløbet have taget 4,5t år siden Bodil ramte i december 2013. Under den nuværende lovgivning er det meget hurtigt, men det er altså helt uacceptabel lang tid set med borgernes øjne. De har flere gange oplevet varsler om forhøjet vandstand og dermed angsten for, at deres hjem bliver ødelagt af oversvømmelser, siger Joy Mogensen.

Myndighedsgodkendelser, der skulle til for at etablere kystbeskyttelsesanlæg i Jyllinge Nordmark:

Dispensation fra fredning af Lønager Strandpark. Givet af Fredningsnævnet for Østsjælland. Ingen klager.

Dispensation fra åbeskyttelseslinje, sluse og fløjdige. Givet af Frederikssund Kommune. Ingen klager.

Landzonetilladelse for sluse og fløjdige. Givet af Frederikssund Kommune. Ingen klager.

Dispensation fra fredning af Lille Rørbæk. Givet af Fredningsnævnet for Nordsjælland. Ingen klager.

Ny lokalplan og kommuneplantillæg. Besluttet af Roskilde Byråd. 4 klager uden opsættende virkning.

VVM-tilladelse. Givet af Roskilde Byråd. 1 klage uden opsættende virkning.

Afgørelse om at gå videre med projektet efter reglerne i kystbeskyttelsesloven, § 5. Givet af Egedal og Roskilde Byråd. Ingen klager.

Dispensation fra åbeskyttelseslinje. Givet af Roskilde Byråd. Ingen klager.

Reguleringssag efter Vandløbsloven for sluse og fløjdige. Gives af Roskilde og Frederikssund kommuner midt i januar 2018.

Tilladelse til etablering af projektet efter Kystbeskyttelsesloven. Forventes givet af Kystdirektoratet sidst i januar.

Der er klageadgang for alle de 10 godkendelser med en høringsfrist på typisk 4 uger. Anker behandles i forskellige klagenævn – som regel med en sagsbehandlingstid på minimum 6 måneder.


Relaterede konferencer

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse