I 4. kvartal 2022 blev parcel- og rækkehuse i gennemsnit solgt til en pris på 15.491 kr. per kvm., mens ejerlejligheder i gennemsnit blev solgt til 31.108 kr. per kvm. Det er henholdsvis 6,3 procent og 7,2 procent lavere end i samme periode i 2021. Fra priserne var på sit højeste i 2022, er der på et halvt år sket et prisfald på 8,3 procent og 10,8 procent for henholdsvis huse og lejligheder.
- Under corona, og særligt i 2021, så vi en ekstraordinær stor salgsaktivitet, der var med til at drive priserne op. Det fortsatte ind i 2022, og priserne var på sit højeste i foråret og begyndelsen af sommeren. Men de stigende renter, energi- og forbrugerpriser har gjort det dyrere at eje en bolig. Det kan have fået danskerne til at være mere afventende med deres boligkøb. Hvis flere vælger at se tiden an, kan det få boligsælgerne til at sænke deres prisforventninger. Det kan have betydning for, hvad boligerne sælges til, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
Befolkningsudvikling og ejendomsmarkedet. Konferencen afholdes den 28. marts 2023.
Et typisk hus på 140 kvm sælges nu i gennemsnit til en pris på godt 2,2 millioner kr. Det er næsten 200.000 kr. lavere end toppen i 2. kvartal 2022. Handelsprisen på en typisk ejerlejlighed på 85 kvm er nu omkring 2,6 millioner kr. Det er et fald på over 320.000 kr. siden 2. kvartal 2022.
Spørger man de danske boligejere, tror 55 procent af de adspurgte på uændrede priser de kommende 12 måneder. Det skal ses i sammenhæng med, at det i efteråret var 45 procent af boligejerne, der regnede med en tilsvarende prisudvikling.
Microliving - tiny houses, nyeste trends. Konferencen afholdes den 30. marts 2023.
Tilsvarende forventer 20 procent i dag et prisfald på mere end 1 procent, mens det for et halvt år siden var 30 procent. Flere danskere ser altså mere optimistisk på fremtiden. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har foretaget for Finans Danmark i februar 2023.
- Energipriserne er faldet markant de seneste måneder, og forbrugerpriserne stiger ikke lige så hurtigt som tidligere. Samtidig har flere nok vænnet sig til det højere renteniveau. Det kan være nogle af forklaringerne på, at danskerne ser lidt lysere på fremtiden, og flere forventer et roligere boligmarked det kommende år. Men om det kommer til at ske, kan kun tiden vise, siger Ane Arnth Jensen.