Boligminister Kaare Dybvad (S) har fremlagt et udspil til ændringer af boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2. Udspillet mødes med skepsis fra EjendomDanmark.

Boligminister Kaare Dybvad (S) har i Berlingske fremlagt et udspil til ændringer af boligreguleringslovens paragraf 5, stk. 2. I en pressemeddelelse fra EjendomDanmark mødes udspillet med stor skepsis.

- Boligministeren lægger nu en pakke frem, som i værste fald vil underminere lejeboligmarkedet og andelsboligmarkedet med store konsekvenser for andelshavere, pensionsopsparere og markedet, udtaler administrerende direktør i EjendomDanmark, Jannick Nytoft.

- Alle forslagene stammer ikke fra ekspertgruppen, så det er svært at vurdere virkningen præcist – det afhænger af detaljerne i de endelige forslag, så konsekvenserne kan gå fra tålelige til ødelæggende.

- Hver for sig har de 3 regeringsforslag stor konsekvens, hvis de kombineres i et indgreb, svarer det reelt til at afskaffe 5.2 som moderniseringsparagraf, udtaler han.

Regeringen foreslår, at der skal gå 10 år fra en ejer køber en ejendom, til de kan hæve huslejen efter moderniseringsparagraffen § 5, stk. 2, skriver EjendomDanmark.

- Det er ikke et stop mod spekulanter men mod handel, så i praksis er det desværre et investeringsstop. Det vil ikke længere kunne betale sig at købe en ejendom, fordi du er låst i 10-20 år. Samtidig kan forslaget paradoksalt nok betyde, at de nuværende ejere får incitamenter til at fremskynde 5,2 renoveringer, hvis de fx gerne vil sælge ejendommen eller virksomheden, udtaler Jannick Nytoft.

Paragraf 5.2-indgreb på vej - de nye regler og muligheder. Kurset afholdes d. 29. januar 2020.

Regeringen foreslår ifølge EjendomDanmark at fjerne marginen for det lejedes værdi. Det vil altså sige at fjerne ordet "væsentligt" i "ikke fastsættes til et beløb, der væsentligt overstiger det lejedes værdi".

- Uden lidt elastik til huslejenævn og domstole vil det medføre flere konflikter om mindre beløb og gøre arbejdet i huslejenævnene vanskeligere, lyder kommentaren fra Jannick Nytoft.

Regeringen foreslår, at energimærkekravet hæves, så udlejer skal have bragt hele ejendommen op til minimum energimærke C, før huslejen kan fastsættes efter § 5, stk. 2, skriver EjendomDanmark.

- Det er fornuftigt få forbedret klimaaftrykket i de danske bygninger. Men som modellen er beskrevet ligner det en knockoutmodel. De dårligste ejendomme kan slet ikke løftes til energiramme C, og i andre ejendomme risikerer man overinvesteringer, hvis regeringen overser behovet for en lang indfasningsperiode, udtaler Jannick Nytoft.

Endeligt foreslår regeringen ifølge EjendomDanmark, at andelsboligforeninger med valuarvurderinger kan fastholde de gældende valuarvurderinger.

- Man kan ikke med et pennestrøg beslutte, hvad realværdien af en andelsbolig er i al evighed fremover. Og bankerne kan slet ikke bruge sådan en løsning, når de skal vurdere et lån til en andelshaver. Alene forslaget om 10 års karensperiode vil groft anslået kappe 15 procent af ejendomsværdien og meget mere af andelsværdien, udtaler Jannick Nytoft.


Relaterede konferencer

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Stormflodssikring af by- og landområder

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i Jylland

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning