I den sydlige del af Odense skal 238 boliger, der blandt andet er ramt af fugt, renoveres og have nye badeværelser.

Byrådet i Odense har godkendt den kommunale del af økonomien i et projekt med renovering af Skt. Klemensparken ved Østerdalen, Vesterdalen og Skt. Klemens Vej i Odense S for 263 millioner kr. Det er Arbejdernes Boligforening, der har ansøgt om kommunal godkendelse af en fysisk helhedsplan for den almene boligafdeling.

Landsbyggefonden har udarbejdet en finansieringsskitse for den samlede plan. Udgangspunktet er at sikre, at huslejen holdes på et niveau, hvor boligerne kan lejes ud. På byrådsmødet den 9.. december 2020 stillede Pernille Bendixen (O) spørgsmålstegn ved, om tidspunktet for den store plan er rigtig.

- Jeg er blevet oplyst om, at der faktisk er en temmelig lav arbejdsløshed inden for håndværksbranchen, sagde hun og stillede derefter spørgsmålstegn ved, om det kunne være en idé at udskyde planen.

Et enig byråd vedtog dog indstillingen fra forvaltningen om at godkende en kommunal garanti for realkreditlån på de støttede lån op til 147,1 millioner kr. og for de ustøttede lån på 98,5 millioner kr. svarende til 22,4 millioner kr.

ODENSE: de store projekter. Konferencen afholdes den 28. april 2021.

Skt. Klemensparken består af 238 boliger på mellem 28 og 114 kvm. Bebyggelsen er opført i 1978 som rækkehuse og gårdhuse. Oprindeligt var tanken, at der både skulle være høj og lav bebyggelse, men det endte med udelukkende lav bebyggelse. Rækkehusene er opført i 3 forskellige forskudte plan. Gårdhusene er udført i 1 plan.

Bebyggelsens facader er generelt i god stand, men der er dog flere steder eroderede/porøse mørtelfuger og frostsprængte beskadigede mursten.

Boligerne har derudover generelt store problemer med for høj fugtbelastning, hvilket skyldes utilstrækkelig ventilation. Badeværelserne er alle udført uden vådrumssystem, som giver opfugtning i vægge, gulv og omkring afløb. Bygningsdelene som tag, vinduer og bad er fra opførelsestidspunktet og har udtjent deres levetid. Der er behov for skimmelsanering i 50 procent af boligerne.

Generelt er boligerne ifølge forvaltningen attraktive på grund af boligernes variation og størrelse, men der er begyndende problemer med at leje rækkehusene med 3 og 4 rum ud.

Alle boliger under den fysiske helhedsplan får blandt andet:

Huslejen for hele afdelingen er umiddelbart før helhedsplanens gennemførelse gennemsnitligt på 699 kr. per kvm årligt. Efter renoveringen stiger den til gennemsnitligt 835 kr. per kvm årligt. Den samlede gæld i afdelingen efter renovering vil blive på op til 286 millioner kr. svarende til 15.444 kr. per kvm.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Fremtidens betonbyggeri