På årets 3 første måneder er boligpriserne steget så meget, at en boligejer i gennemsnit kan notere en værdistigning på ca. 100.000 kr. Udviklingen vil formentlig bremse i takt med, at samfundet genåbnes, vurderer Nybolig.

Det har været en særdeles god forretning på papiret at være boligejer i årets første 3 måneder. I gennemsnit kan en boligejer notere en værdistigning på 100.000 kr. fra januar til april 2021. Det viser en beregning, som ejendomsmæglerkæden Nybolig har lavet af salgstal fra Boligsiden.

En villa på 150 kvm er i gennemsnit blevet 87.600 kr. mere værd, mens en ejerlejlighed på 100 kvm er steget 130.600 kr. i værdi. Et sommerhus på 80 kvm ville blive handlet 89.200 kr. højere i marts i forhold til januar.

Ny trend: Små boliger. Konferencen afholdes den 1. juni 2021.

- Det er nogle ret høje prisstigninger, vi har været vidner til i årets første kvartal, og det er en direkte fortsættelse af 2020, som har været et historisk år på boligmarkedet og i verden i det hele taget. At ejerboliger er steget cirka 100.000 kr. på 3 måneder er selvfølgelig kun på papiret, og for mange boligejere er den stigning uden betydning, da de ikke har planer om at sælge boligen, siger Peter J. Mattsen, der er administrerende direktør i Nybolig.

Han mener dog, at prisstigningerne alligevel kan være nyttige at forholde sig til.

CITY og VESTERBRO i Københavns store projekter. Konferencen afholdes den 25. november 2021.

- Vi skal passe på med at piske en stemning op. Boligmarkedet er kendetegnet ved at gå op og ned gennem tiden, det har det altid gjort, men de fleste ejer en bolig i mere end 10 år, og derfor bør man forholde sig fattet til disse høje og hastige prisstigninger og lade boligbehovet styre, hvornår man flytter frem for at indkassere en hurtig gevinst. Man skal jo også have en ny bolig, når man har solgt den gamle og den vil jo typisk også være steget tilsvarende, siger Peter J. Mattsen.

Ifølge Peter J. Mattsen er der et par oplagte forklaringer på prisstigningerne.

- Renten er fortsat lav, danskerne har stærke privatøkonomier, og under Corona har mange af os haft tid og lejlighed til at reflektere over vores boligsituation, hvilket har fået flere til at skifte bolig. Efterspørgslen har derfor oversteget udbuddet, og den slags giver som bekendt øgede priser, hvilket vi også har set på byggematerialer, fordi mange har haft overskud til at bygge om derhjemme under nedlukningen, siger Peter J. Mattsen.

Boliger og boligudvikling mellem Hellerup og Helsingør. Konferencen afholde den 10. marts 2022.

Han forventer, at prisstigningerne i takt med genåbningen af samfundet vil begynde at stilne af.

- Når vi begynder at kunne gøre alt det, vi ikke har kunnet i et år, vil vi nok se, at flere bruger mindre tid på deres bolig og mere tid på at indhente det forsømte. Det vil være fint for boligmarkedet, som vil finde et leje, hvor især købere får mere tid til at gå på boligjagt uden at se boligerne blive solgt for næsen af dem, siger Peter J. Mattsen.


Relaterede konferencer

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Den nye Planlov KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter