Ved normale huskøb har du 3 år til at få tilbagebetalt en overpris i. Køber du derimod en andelsbolig til overpris er forældelsesfristen på tilbagebetaling kun på 6 måneder. Det virker paradoksalt, da det netop ved andelsboligsalg både er ulovligt og strafbart at tage en overpris for sin andelsbolig.

- Hvordan kan noget være så dadelværdigt at det er strafbelagt, og samtidig gives ham eller hende, der bliver snydt i transaktionen kun en frist på 6 måneder til at stævne sælgeren i? Det forstår jeg ikke meningen med eller det rimelige i, lyder det fra boligadvokat Erik Matthiesen fra Advodan, som også er juridisk ekspert hos Andelsportal.dk.

Han referer til § 16 stk. 3 i lov om andelsboligforeninger, der siger, at kravet om tilbagebetaling af en overpris for andelskøbere vil frafalde efter 6 måneder.

NB! Jylland: Moms og skat for byg og ejendom - nye regler og afgørelser. Afholdes d. 29. august 2018.

Det er ikke kun boligadvokat Erik Matthiesen, der undrer sig over denne forskelsbehandling i lovgivningen. Flere boligordførere sætter spørgsmålstegn ved forskelsbehandlingen, og mener, at der skal laves en konkret indsats mod de sorte penge, hvor en ændring i loven om forældelsesfristen kunne være en del af løsningen.

- Det giver god mening, at der skal gives en bedre tidsramme og længere mulighed for andelskøbere at anmelde en overpris i. Der kan nemt gå mere end et halvt år, før man som køber måske tør gå ind i det, siger boligordføreren Merete Dea Larsen fra Dansk Folkeparti til Andelsportal.dk. En holdning, der blandt andet møder opbakning hos Radikale Venstre og Enhedslisten.

Ser man nærmere på dommene kan man se, at der er flere andelshavere, der kommer i klemme ved denne korte forældelsesfrist. Og det kan koste andelskøbere dyrt at opdage og anmelde en betalt overpris for sent.

- Der kan jo nemt gå mere end 1 år, før man opdager, at man er blevet snydt eller at nogle i bestyrelsen har regnet forkert. Her er det i udgangspunktet bare ærgerligt, fortæller Erik Matthiesen, og understreger, at det er de færreste andelskøbere, der er så regnskabskyndige, at de selv kan gennemskue alle tal og beregninger i forbindelse med en overtagelse.

NB! Moms og skat for byg og ejendom - nye regler og afgørelser. Afholdes d. 5. september 2018.

Sagerne findes, men forklaringen på, hvorfor der er forskelsbehandling i lovgivningen findes ikke. Andelsportal.dk har derfor spurgt erhvervsminister Brian Mikkelsen, hvorfor lovgivningen spænder ben for en indsats mod de sorte penge?

- Forældelsesfristen i andelsboligloven går helt tilbage til vedtagelsen af den oprindelige andelsboliglov i 1979. Den kortere forældelsesfrist skyldes, at køber, i forbindelse med handlen, bliver gjort bekendt med en række oplysninger om foreningen og om andelen (…). Med det sagt, så synes jeg selvfølgelig ikke, at en køber skal kunne komme i klemme på grund af en kortere forældelsesfrist, lyder det fra Brian Mikkelsen, som derfor vil undersøge, om forældelsesfristen i andelsboligloven bør forlænges.

- Det skal være trygt at være køber af en andelsbolig, og med henblik på, at den nuværende forældelsesfrist er fra 1979 synes jeg, at det er det er hensigtsmæssigt, at vi får set nærmere på, om forældelsesfristen stadig er passende, siger ministeren til Andelsportal.dk.