Biltema har købt byggegrunde til 2 nye varehuse, der åbner i henholdsvis slutningen af 2021 og begyndelsen af 2022.

Kalundborg og Nykøbing Falster kan se frem til at få 2 nye Biltema-varehuse. Biltema har købt byggegrunde i de t2byer og forventer, at varehuset i Kalundborg slår dørene op i slutningen af 2021, mens varehuset i Nykøbing Falster forventes at stå klar i starten af 2022.

– Kalundborgplaceringen var en spændende mulighed, som vi straks slog til på, mens Nykøbing længe har stået på vores ønskeliste over placeringer i Danmark. Nu er projekt Nykøbing endelig lykkedes, og en placering ved siden af Guldborgsundscenteret er helt fantastisk for Biltema, men også hele området som i forvejen trækker kunder langt fra. Kalundborg er meget nyt, og vi er i fuld gang med planlægningen. Det er en spændende by, og jeg forventer mig meget af dette varehus,siger Jacob Borring Møller, der er direktør i Biltema Danmark.

Det forventes, at det er lokale håndværkere og leverandører, der skal stå for arbejdet med at bygge de 2 nye varehuse, der bliver nummer 16 og 17 i rækken af Biltema-varehuse. Det samme gør sig gældende i Herning og Thisted. Her er arbejdet med at bygge varehus nummer 14 og 15 planlagt til at gå i gang snarest muligt. De 2 varehuse forventes at stå klar i 3. kvartal af 2021.

BUTIKS-udvikling i en ny tid. Konferencen afholdes den 11. november 2020.

De nye varehuse i Kalundborg og Nykøbing Falster bliver blandt andet udstyret med intelligent CTS-styring af varme- og energiforbrug samt tidsstyret LED-belysning i hele bygningen.

– Vi stiller store krav til bæredygtighed i hele vores måde at tænke på. Det gælder både vores bygninger og de produkter, vi sælger samt hele forvaltningen af processen fra idé over produktion til bortskaffelse samt vores adfærd i øvrigt. Eksempelvis bliver nyindkøbte firmabiler ren el, siger Jacob Borring Møller.

De 2 nye varehuse i Kalundborg og Nykøbing Falster bliver omkring 6.800 kvm store. Biltema forventer, at der skal ansættes mellem 50 og 60 medarbejdere, når varehusene åbner.

Biltema har et mål om at være landsdækkende med 25 varehuse i Danmark inden udgangen af 2025.


Relaterede konferencer

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Boligudvikling i Jylland

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Stormflodssikring af by- og landområder

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032