Holbergskolen i Emdrup ved København gennemgår for tiden en omfattende helhedsrenovering. Det sker med lige dele respekt for den oprindelige arkitektur og med en ambition om at skabe et flerfunktionelt og nutidigt læringsmiljø med inspirerende klasse- og faglokaler. Det er det strategiske partnerskab Trust, som står for renoveringen af den gamle skole.

Holbergskolen er med sine facader i røde mursten, saddeltag med vingetegl, snedkerdetaljer og høje håndværksmæssige kvalitet typisk for datidens københavnske skolebyggerier.

- Skolen er opført i 1953 og tegnet af samme arkitekt, Carl H. Nimb, som i sin tid var med til at tegne Frederiksberg Rådhus – og det kan man faktisk godt se. Både i forhold til de overordnede arkitektoniske valg og de kvalitetsmaterialer, man har anvendt, fortæller Uffe Bay-Smidt, som er partner i Kant Arkitekter og ressourcechef i partnerskabet Trust.

NB! Skolebyggeri vokser markant og i nye former. Konferencen afholdes d. 4. december 2018.

For ham er der således klare arkitektoniske kvaliteter, som er værd at bevare. Og derfor har der fra starten været fokus på at gennemføre en nænsom renovering i materialer af tilsvarende høj kvalitet – og med respekt for den håndværksmæssige omhu, der er lagt i de oprindelige bygninger.

Samtidig har holdte fra Trust et ansvar for at bringe den bevaringsværdige københavnerskole sikkert ind i nutiden. Det handler blandt andet om at omdanne de efterhånden noget nedslidte gangarealer og klasselokaler til et langt mere inspirerende og tidssvarende læringsmiljø, som blandt andet skal give nye pædagogiske muligheder for at arbejde med eleverne i mindre grupper.

NB! Fredede og bevaringsværdige bygninger - regler, løsninger og tilskud. Konferencen afholdes d. 28. maj 2019.

- Der er sket meget på dette område. Folkeskolen er markant forandret i forhold til den skole, mange af os selv var børn i engang. For eksempel er undervisningen mindre stereotyp, mindre stillesiddende og langt mere tværfaglig. De pædagogiske idealer har simpelthen flyttet sig. Og det skal en skole i dag være i stand til at kunne matche, forklarer Uffe Bay-Smidt.

Ombygningen af Holbergskolen sker samtidig med, at skolen er i drift, og forventes at være endeligt afsluttet i 1. halvår 2019.

Partnerskabet Trust består af Nøhr & Sigsgaard, Enemærke & Petersen, Dominia, Norconsult, GHB Landskab og Kant Arkitekter.


Relaterede konferencer

Ny udbudslov KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Boligudvikling i København frem til 2030

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ungdomsboliger på et modent marked