Hos BC Hospitality Group udnyttede man nedlukningen under coronakrisen til at gentænke forretningen og starte forfra. Efter en markant omstrukturering, ny ejerkreds og ny ledelse er koncernen nu klar til vækst i det nye navn Bellagroup. Ambitionen er at gøre København til topdestination indenfor helt store events.

Hverdagen under coronakrisenmed tomme hoteller og konferencesale var en dramatisk tid for BC Hospitality Group, der reelt måtte lukke størstedelen af forretningen ned og sige farvel til 2/3 af koncernens medarbejdere.

Coronapandemien smittede således også af på årsregnskabet, hvor koncernens omsætning i 2020 faldt med 70 procent til 261 millioner kr., mens resultatet efter skat endte med et underskud på 460 millioner kr. Men pandemien gav også selskabet en mulighed for at lægge en ny plan for fremtiden.

Udvikling af ferieboliger og ferieparker - regler, nye projekter og finansiering. Konferencen afholdes den 8. september 2022.

- Den voldsomme krise gav os mulighed for at gentænke forretningen fra a til å – på samme måde som et start-up. Mens vi ventede på gæsterne skulle komme tilbage, gennemgik ledelsen derfor alle funktioner både på venues og hoteller. Det var helt afgørende for at komme ud på den anden side, siger administrerende direktør hos Bellagroup, Christian Folden Lund.

- Vi har altid været gode til at afholde arrangementer og give folk gode oplevelser – men knap så gode til at tjene penge på driften. Målet var derfor at styrke vores kommercielle områder med fælles marketing- og salgsfunktioner samt forenkle operationen på det enkelte venue og hotel. Vi tjener ikke penge endnu, men så længe vi fortsat ser en langsom genåbning af verden, så har vi en plan for at komme derhen, og råd til at lave de investeringer der skal til, siger Christian Folden Lund.

Nordhavn - udviklingsplaner, Nordhavnstunnel, Lynette-øen og Refshaleøen. Konferencen afholdes den 2. marts 2022.

Under corona-nedlukningen blev faciliteterne i Bellakvarter i Ørestad styrket. I juni 2021 åbnede Bella Arena med plads til flere end 8.000 stående gæster. Den tilfører nye, moderne kvm til Bella Center og dermed muligheden for at holde flere forskellige typer af events.

Nu er der plads til både helt store konferencer med keynotes samt større kulturelle events og koncerter. Der kan holdes enkeltstående events med 20.000 deltagere, men fleksibiliteten gør det også muligt at afholde 3 samtidige – men adskilte events med op til 5.000 deltagere hver, ligesom der alternativt kan afholdes et meget stort antal mindre events samtidig.

I oktober 2021 genåbnede koncernens største hotel, AC Hotel Bella Sky, efter 1,5 års nedlukning, og siden sommer har Bellagroup ansat mere end 200 nye medarbejdere. Af de 200 nytilkomne indtil videre er knap halvdelen tidligere ansatte, der er vendt tilbage.

CITY og VESTERBRO i Københavns store projekter. Konferencen afholdes den 25. november 2021.

- Efterhånden som verden genåbner, vender forretningsgrundlaget tilbage. Mennesker har brug for at mødes, og med de mange omlægninger er vi mere klar end nogensinde til at sætte København på verdenskortet for store begivenheder igen, siger Christian Folden Lund.

- Vi har en platform, der er rustet til vækst og udvidelser, og i dag binder vi så en sløjfe om de mange ændringer ved at omdøbe gruppen til Bellagroup, slutter han.


Relaterede konferencer

Den nye Planlov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Ny udbudslov KURSUS

Boligudvikling i Jylland

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Boligudvikling i København frem til 2030

Fremtidens betonbyggeri

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS