Et foreløbigt skøn fra erhvervsministerens Basel-ekspertgruppe viser, at effekten af de mest sandsynlige Basel-anbefalinger øger kapitalkravene til den danske finansielle sektor med 27 til 39 procent. Beregningerne indgår i erhvervsministerens videre arbejde med at sikre, at danske institutter rammes mindst muligt af de nye krav.

Ekspertgruppens foreløbige skøn viser, at de største danske institutters samlede kapitalkrav kan stige med i størrelsesordenen 64 til 92 milliarder kr. svarende til en stigning på 27 til 39 procent i forhold til allerede kendte fremtidige kapitalkrav. Det betydelige interval afspejler usikkerhed om, hvordan de endelige anbefalinger fra Basel-komitéen ser ud.

- Basel-komitéen har endnu ikke offentliggjort sine endelige anbefalinger, men det foreløbige skøn fra ekspertgruppen viser en potentielt væsentlig stigning i kapitalkravene for de danske institutter, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen.

NB! Finansiering af ejendom. Kurset afholdes d. 5.-6. december 2017.

Ekspertgruppens foreløbige skøn vil indgå i den fortsatte dialog med blandt andet EU-Kommissionen om, hvordan Basel-komitéens anbefalinger skal implementeres i EU. I den forbindelse vil regeringen fortsat arbejde for, at danske institutter ikke bliver så hårdt ramt af de nye krav, som de foreløbige skøn kunne indikere. Sådanne krav vurderes at være højere, end hvad risici tilsiger, uddyber han.

Erhvervsministerens ekspertgruppe, der består af repræsentanter fra den finansielle sektor og relevante myndigheder, har udarbejdet et foreløbigt skøn over effekten for den danske finansielle sektor ud fra de anbefalinger, som vurderes at have størst sandsynlighed for at blive gennemført.

NB! JYLLAND: FINANSIERING af ejendom. Kurset afholdes d. 23. januar 2018.

- Jeg ser frem til at modtage arbejdsgruppens endelige afrapportering på basis af Basel-komitéens kommende anbefalinger, så vi har det bedst mulige udgangspunkt for fortsat at varetage de danske interesser i de kommende EU-forhandlinger, siger Brian Mikkelsen.

Anbefalingerne fra Basel-komitéen skal udmøntes i konkret EU-lovgivning, før de bliver gældende for de danske institutter.


Relaterede konferencer

Fremtidens betonbyggeri

Stormflodssikring af by- og landområder

Ungdomsboliger på et modent marked

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligudvikling i Jylland

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Køge: det store byggeboom frem til 2032

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Plejeboliger for 25 milliarder kr.