Bankerne har slået hælene i, lyder det fra projektudvikler om årsagen til, at andelsboligforening med 59 boliger må droppes.

De foreløbig 20 købere og de 10, der havde reserveret en bolig, i den kommende andelsboligforening Æblelunden i Høje-Taastrup må kigge langt efter deres andelsboliger. Den 5. november 2019 modtog de en besked fra advokat Allan Thomsen fra advokatfirmaet HansenThomsen, der forestår den praktiske oprettelse af andelsforeningen, om et projektet er droppet. Det skriver SN.dk.

For at stifte andelsboligforeningen skal der ifølge brevet fra advokaten sælges 36 boliger, hvilket svarer til 60 procent. Det tror opdragsgiver/sælger, Borohus Vestervænget, ikke på.

Byggeriet af boliger på den gamle plejecentergrund på Gasværksvej, tæt ved det gamle vandtårn i Taastrup, blev ifølge SN.dk sat i gang den 25. september 2019.

- Der må man konstatere en gang imellem, at tingene ændrer sig undervejs, siger projektudvikleren Per C. Hansen fra Kongsberg Development til SN.dk.

Han mener, at det hverken skyldes projektet eller 5 måneders salgsindsats, at andelsboligerne må droppes. Derimod oplever han, at bankerne flere gange har slået hælene i, når en potentiel køber ønskede at låne til en andelsbolig.

Byggeriet af de 59 boliger fortsætter dog som planlagt, så de første 4 ud af i alt 8 bygninger skal stå færdige i sensommeren eller efteråret 2020, mens anden og sidste etape forventes færdig i begyndelsen af 2021.

Bygherren, svenske Borohus, vil nu i stedet lave lejeboliger. De 59 boliger opføres i størrelser fra 78 til 112 kvm. Boligerne er fordelt på 28 rækkehuse i 2 plan på 112 kvm, 14 lejligheder på 78 kvm, 14 lejligheder på 9 kvm og 3 rækkehuse i 1 plan på 90 kvm.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Stormflodssikring af by- og landområder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder