Bankerne har som led i reguleringen efter finanskrisen øget både mængden og kvaliteten af kapital for at gøre dem bedre rustet til fremtidige kriser. Blandt andet er mængden af den såkaldte egentlige kernekapital, som er det stærkeste bolværk mod tab og i sidste ende mod, at en bank kommer i problemer, steget fra 8,1 proecnt af bankernes risikovægtede eksponeringer i 2007 til 19,5 procent i 2019.

Desuden er forsvaret mod tab yderligere styrket gennem opbygningen af de såkaldte nedskrivningsegnede passiver, NEP, som er gæld, der kan nedskrives eller konverteres til ejerandele, hvis et institut kommer i problemer.

- Den store kapitalopbygning de senere år betyder, at bankerne allerede før den aktuelle corona-krise stod på et solidt fundament, og det gør – i kombination med de offentlige hjælpepakker – at bankerne i dag faktisk er i stand til at hjælpe de fleste virksomheder og husholdninger, som er kommet i problemer, uden at bankerne af den grund bliver væsentligt udfordret på deres kapital, siger Jakob Legård Jakobsen, økonomisk direktør i Finans Danmark, der samtidig peger på, at bankerne er rustet til et endnu større økonomisk tilbageslag, end det aktuelt forventes i kølvandet på corona-krisen.

- Vores analyse viser, at de store såkaldte SIFI-banker fortsat er så velpolstrede med kapital, at de ikke vil få problemer med at leve op til kapitalkravene med de forventninger, der pt. er til corona-krisens økonomiske forløb, også selvom bankerne vil få betydelige tab på deres udlån, siger Jakob Legård Jakobsen.

Det skyldes blandt andet, at alle økonomiske prognoser forudser, at dansk økonomi vender tilbage til positiv økonomisk vækst i 2021, bankernes kapitalisering er vokset yderligere siden Nationalbankens stresstest udkom, samt at hjælpepakkerne betyder, at gennemslaget fra lavere BNP-vækst til tab på udlån er mindre, end hvad der traditionelt antages i stresstest.