TripAdvisor har for 2. år i træk kåret Bandholm Hotel til Danmarks bedste hotel. Kåringen sker på baggrund af hotelgæsternes egne anmeldelser på TripAdvisor. Bandholm Hotel vinder TripAdvisor's Travellers' Choice Award 2018 i alle 3 kategorier: Danmarks mest populære hotel, bedste service og mest romantiske hotel.

Det er nu 2. år i træk, at Bandholm Hotel bliver kåret som Danmarks bedste hotel.

- Jeg, og alle her på Bandholm Hotel, er meget beæret og stolte over, at vi nu for andet år i træk vinder TripAdvisor's pris som Danmarks bedste. Jeg sender hermed en stor tak til alle vores kære gæster, som har ønsket at anmelde os så positivt på TripAdvisor og ikke mindst vores dygtige personale, som har løftet Bandholm Hotel op på 1. pladsen igen i år, siger hoteldirektør Joseph Kristiansen.

Bedre og bedre anmeldelser på TripAdvisor og andre sites
Bandholm Hotel er i den senere tid, med topkarakter i 93 procent af de over 500 anmeldelser, gået fra 4,5 bobler på TripAdvisor til 5 bobler - det maksimalt mulige. Bandholm Hotel ligger lige nu også nummer 1 i Danmark på Trivago, som samler anmeldelser fra andre sites. På de store bookingportaler ligger Bandholm Hotel også blandt Danmarks bedste, med henholdsvis 9,4 ud af 10 på Hotels.com og 9,2 ud af 10 på Booking.com. På DinnerBooking, hvor en lang række af landets førende restauranter er repræsenteret, opnåede Bandholm Hotels restaurant i november 2017 en 3. plads på listen over de 10 mest populære restauranter i hele Østdanmark.

- Vores koncept har vi kogt ned til 2 nøgleord: kærlighed og excellence. Kærlighed til stedet og ikke mindst vores gæster, som vi elsker at servicere - og excellence, at vi hver dag arbejder på at forbedre, forfine og raffinere oplevelsen for vores gæster, forklarer Joseph Kristiansen.

NB! Ringsted investerer 12 milliarder i byudvikling. Konferencen afholdes d. 8. maj 2018.

Bandholm Hotel har i de senere år modtaget en lang række priser og udmærkelser. Hotellet har modtaget TripAdvisor's Travellers' Choice Award i 2015, 2016, 2017 og 2018, de sidste 2 år som nr. 1 på top 25 listen over de bedste hoteller. Bandholm Hotel har desuden modtaget Luxury Travel Guide's "European Luxury Hotel And Restaurant Of The Year 2018 Award" og "Luxury Sea View Hotel Of The Year 2016".

I 2017 har hotellet også modtaget Hotel.com's "Loved by Guests Award 2017", som kun gives til de højest ratede hoteller. Bandholm Hotel har desuden modtaget Børsens gazellepris i 2016 og 2017, som gives til veldrevne vækstvirksomheder.

Bandholm Hotel ligger ved Smålandshavet på nordsiden af Lolland. Hotellet er tegnet af engelske arkitekter og opført i 1886 af grevskabet Knuthenborg. Siden 2009 er Bandholm Hotel gennemgribende renoveret og udbygget til i alt 40 værelser.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i Jylland

Den nye Planlov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ny udbudslov KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked