Fynsk bananimportør ejer nu ejendomme for 1,4 milliarder kr. - Vi vil helst købe noget med gode placeringer, lyder det fra indehaveren.

Ifølge Fyens Amts Avis er virksomheden Poulsen og Finsens 165 ejendomme i løbet af det seneste år steget med 110 millioner kr. i værdi, hvilket ifølge Hans Peter Poulsen, Søhus, der ejer koncernen sammen med sin familie, især skyldes, at renterne har været gunstige for værdiudviklingen.

- Vi søger ikke efter ejendomme, det har vi aldrig gjort. Folk kommer til os, og så vurderer vi det. Vi vil helst købe noget på gode placeringer, siger Hans Peter Poulsen til Fyens Amts Avis.

ODENSE: de store projekter. Konferencen afholdes den 28. april 2021.

Koncernens ejendomme har nu en bogført værdi på 1,4 milliarder kr, hvoraf koncernens investeringsejendomme har en værdi på 1,3 milliarder kr.

De fleste af koncernens ejendomme er boliger, som virksomheden udlejer. 147 ejendomme på i alt 54.400 kvm ligger i Odense. De er opgjort til en værdi på 681 millioner kr.

Derudover ejer koncernen en 10.200 kvm stor ejendom i København til knap 225 millioner kr, samt 2 ejendomme på i alt 4.400 kvm i Esbjerg til samlet 39 millioner kr.

Endeligt ejer selskabet 17 ejendomme med primært boliger i tyske byer med et samlet areal på 29.700 kvm. De tyske ejendomme er opgjort til en samlet værdi på 366 millioner kr.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Plejeboliger for 25 milliarder kr.

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Boligudvikling i Jylland

Ny udbudslov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032