I forbindelse med skandalen om betonen i fundamentet på højhuset på Bryggens Bastion har Bach Gruppen været udsat for afpresning. Desuden har en ny sag ramt virksomheden.

Administrerende direktør i Bach Gruppen, Lene Christensen, taler i en artikel i Finans ud om, hvordan hun har oplevet mediestormen, der har ramt virksomheden med base i Viborg i kølvandet på skandalen om betonen i fundamentet til det 86 meter høje beboelsestårn, som Bach Gruppen opfører på Bryggens Bastion.

Ifølge avisen oplevede Lene Christensen mellem jul og nytår 2019, at en tidligere ledende ansat i koncernens sjællandske betonforretning forsøgte at afpresse Bach Gruppen. Ifølge den tidligere ansatte kunne Bach Gruppen undgå, at oplysningerne om genbrugsbetonen i fundamentet til boligtårnet på Bryggens Bastion blev offentliggjort, hvis Bach Gruppen begyndte at indkøbe maskiner fra det firma, som den tidligere ansatte havde agentur på.

Ydelsesbeskrivelser til teknisk rådgivning indenfor byggeri. Kurset afholdes den 5. maj 2021.

I en anden artikel skriver Finans, at Bach Gruppen er ramt af en endnu uheldig sag, hvor 4 kunder hver er blevet snydt for over 100 kubikmeter beton, mens yderligere 2 kunder har betalt for over 20 kubikmeter mere, end de har modtaget. Bach Gruppen opdagede selv problemet.

- Vi har nu kontaktet dem enkeltvis for at betale pengene tilbage, fortæller juridisk direktør Martin Rasmussen fra Bach Gruppen til Finans.

Lene Christensen fortæller, at 4 tidligere medarbejdere - herunder den forhenhværende direktør for storentreprenørens sjællandske betonafdeling - meldt til politiet for blandt andet overfakturering af kunder. Hun vurderer, at de de tidligere medarbejdere har stukket pengene fra svindlen i egne lommer, skriver Finans.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Boligudvikling i Jylland

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Ny udbudslov KURSUS

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Den nye Planlov KURSUS