Siden 2007 er Støvring vokset med 1.400 indbyggere, så der nu bor 8.000 i byen. Et 45.000 kvm stort areal skal derfor udvides med blandede boligtyper. Arkplan - Byplan og Landskabsarkitekter og LE 34 skal med Projekt Gruppen som underrådgivere udforme udviklingsplanen.

I juni blev 3 rådgiverhold udvalgt til at komme med hver deres bud på, hvordan byrådets vision for Støvring Ådale, der ligger umiddelbart øst for stationen, kan blive til virkelighed gennem en udviklingsplan. Området ligger yderst centralt, og det er byrådets ambition, at området skal bidrage til udviklingen af hele byen, samt binde Støvring Ådale sammen med resten af Støvring.

Efter at have fået præsenteret de 3 forslag har byrådet valgt Arkplan til at arbejde videre med en samlet udviklingsplan. Opgaven for Arkplan er nu at færdiggøre den samlede udviklingsplan med udgangspunkt i deres egen plan og ved at tage gode ideer med fra de 2 øvrige, idet der er tale om et parallelopdrag, Borgmester Leon Sebbelin er godt tilfreds med valget af Arkplan.

- Efter vi havde set de 3 spændende forslag igennem, besluttede byrådet at Arkplan er de helt rigtige til at gå videre med opgaven. Deres tanker for området er nytænkende, inspirerende og lever op til byrådets vision for området. Når de nu går i gang med at færdiggøre den samlede udviklingsplan, med gode ideer fra de 2 øvrige forslag, er jeg sikker på at vi får et fantastisk grundlag for det videre arbejde, siger borgmesteren.

NB! Aalborg: De store projekter. Konferencen afholdes d. 15. januar 2019.

Når den samlede udviklingsplan for området i Støvring Ådale er klar ved årets afslutning, vil det være den midlertidige kulmination på en længere proces. Den startede i 2017 da det tidligere byråd satte gang i en visionsproces for området.

I løbet af denne proces har en række interessenter været inddraget. Det drejer sig om grundejerforeninger, boligforeninger, råd, handelsstandsforeningen, investorer og ejendoms-mæglere. Herefter kom arbejdet med en udviklingsplan i udbud og tre rådgiverteam blev udvalgt til at komme med hver deres forslag.

Byrådet får den samlede udviklingsplan til godkendelse på mødet den 28. marts 2019. Når udviklingsplanen er godkendt skal der laves lokalplan for området.

Der er ikke på forhånd fastlagt en bebyggelsesprocent for arealet, men det fremgår af programmet for parallelopdraget, at der ønskes et blandet udbud af bolig- og ejerformer, herunder ejer, lejer og måske almene boliger – og gerne i et miks. Der må gerne tilbydes boliger til de fleste af livets faser. Der skal i udviklingsplanen være et særligt fokus på seniorer, enlige forsørgere og unge par og ikke en prioritering af parcelhuse til de større familier og ungdomsboliger til studerende. Med boligudbuddet er ambitionen desuden at kunne tiltrække nogle af de borgere, der ikke bor i området i forvejen.

Desuden må udviklingsplanen må gerne indeholde et forslag til etableringen af et vartegn for Støvring på projektarealet.


Relaterede konferencer

Boligudvikling i København frem til 2030

Ungdomsboliger på et modent marked

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Stormflodssikring af by- og landområder

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS