KHR Architecture kommer ud af 2020 med et rundt 0 på bundlinjen. Det skyldes blandt andet et større tab på et skolebyggeri samt ansættelse af nye medarbejdere.

Siden 2019 er omsætningen steget fra 54 til 63 millioner kr. og 11 fuldtidsstillinger er kommet til. Medarbejdertilgangen udgør ifølge administrerende direktør Lars Kragh en del af forklaringen på, at årsresultatet trods den øgede omsætning ender med et beskedent overskud på 71.000 kr. før skat mod et overskud på 134.000 kr. i 20219. Efter skat lander resultatet på 48.000 kr. i 2020 mod 105.000 kr. året før.

- Vi har helt bevidst investeret i nye forretningsområder og kompetencer, og det koster på bundlinjen på den korte bane. Allerede nu kan vi dog mærke den positive effekt både internt og i form af projekttilgang, og jeg er sikker på, at vi på sigt også vil kunne høste vores investering på bundlinjen, siger administrerende direktør og partner Lars Kragh.

Skolebyggeri - erfaringer og visioner. Konferencen afholdes den 9. november 2021.

- Når det er sagt, er bundlinjen aldrig vores primære fokus. Naturligvis skal vi tjene penge, men KHR er en uafhængig, partnerejet arkitektvirksomhed, hvor vi alle er enige om, at vores vigtigste mission er at skabe god arkitektur, der gør en positiv forskel for brugerne og samfundet, uddyber han.

Ifølge ledelsesberetningen har der i regnskabsåret især været positive tendenser inden for bygherrerådgivning og undervisning. På skolesegmentet er det positivt, at tegnestuen både er i gang på det grønlandske og det tyske marked. Begge markeder vurderes fortsat at have et højt potentiale, lyder det i beretningen, hvor det ligeledes påpeges, at boligsegmentet vil være mere i fokus de kommende år.

Syn og skøn - konfliktløsning ved byggeprojekter. Kurset afholdes den 22. september 2021.

- Overordnet set har vi styrket 2 områder, som har kostet i 2020: Vi har professionaliseret vores virksomheds drift ved at uddanne og ansætte inden for IT, HR, administration og kommunikation. Den øvelse bliver snart fuldendt med en ny tegnestuechef, der skal sikre, at vi bruger vores menneskelige og faglige ressourcer bedst muligt, siger Lars Kragh.

KHR Architecture forventer at have en tilfredsstillende indtjening i 2021.


Relaterede konferencer

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Fremtidens betonbyggeri

Aarhus under udvikling - fokus på de store projekter

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Ny udbudslov KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Den nye Planlov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032