Nu igangsætter Albertslund Kommune og grundejerne, Freja Ejendomme, udviklingen af det 160.000 kvm store byudviklingsområde midt i Albertslund. Første skridt er en arkitektkonkurrence for hele området i form af et parallelopdrag.

De godt 160 år gamle fængselsbygninger danner rammen om en arkitektkonkurrence i form af et parallelopdrag med 5 deltagende hold.

Over de næste måneder skal de 5 hold udarbejde hver deres projektforslag til det 160.000 kvm store område, som forventes primært at skulle indeholde boliger og sekundært detailhandel, kontorerhverv, liberalt erhverv og offentlige institutioner. Hovedopgaven er derfor at skabe konkrete forslag til bebyggelsens udformning, placering og omfang.

De 5 projektforslag skal indeholde en udformning af landskab og bebyggelse, samt transformation af den bevaringsværdige del af den eksisterende bebyggelse. Det gælder blandt andet den berømte Egon Olsen-port samt den gamle fængselskirke med det karakteristiske spir.

Det er hensigten, at de bedste elementer eller delområder af parallelopdraget vil indgå i udarbejdelsen af efterfølgende byggeretsgivende lokalplaner, samt en samlet masterplan for hele fængselsgrunden. Masterplanen skal danne grundlag for en etapevis udbygning af området over de næste 5-10 år.

Albertslund - Store projekter - 17.000 nye borgere. Konferencen afholdes d. 12. november 2020.

- Nu er de 5 teams i gang og vi ser virkelig frem til at modtage deres endelige projekter. Vi håber at se nogle visionære og modige arkitektoniske løsninger og bud på nye boformer, hvor blandt andet bæredygtighed spiller en central rolle. FN’s Verdensmål danner rammen for Albertslunds udvikling og derfor vil der ved vurderingen af projekterne blandt meget andet blive lagt vægt på en overordnet bæredygtighedsstrategi og sikring af eksisterende naturværdier og biodiversitet, udtaler Lisbeth Nørskov Poulsen, udviklingschef i Freja Ejendomme.

De 5 hold forventes at præsentere projekterne den 31. august og den 1. september. Den 18. september foregår der en bedømmelse samt offentliggørelse af projekterne. Bedømmelsen foretages af en rådgivende komité bestående af repræsentanter fra Albertslund Kommune, Freja ejendomme samt eksterne fagdommere.

Parallelt med udviklingsprocessen pågår der en struktureret salgsproces af det 160.000 kvm store byudviklingsområde hvilket varetaget af Colliers for Freja Ejendomme. Forude ligger mange års tæt samarbejde mellem de fremtidige grundejere og Albertslund Kommune om udviklingen af det store og yderst centralt beliggende område midt i Albertslund.

- Albertslund står midt i en kæmpemæssig byudvikling. Vi har lige fået nyt moderne gymnasium og en masse nye boliger er på vej forskellige steder i byen. Om nogle år kommer en ny letbane og nye bydele ser dagens lys. Og nu begynder arbejdet for alvor med at udvikle og transformere det store fængselsområde. Det glæder jeg mig til, og jeg er sikker på, at det får stor betydning for Albertslund. Fængslet har en helt central fysisk placering i byen og en central betydning i byens historie, udtaler Steen Christiansen (S), borgmester i Albertslund Kommune.

De 5 deltagende hold består af en bygningsorienteret tegnestue samt en landskabsarkitektonisk underrådgiver. De 5 hold er:

 


Relaterede konferencer

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Finansiering af ejendom - markedssituation og tendens

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Ny udbudslov KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Fremtidens betonbyggeri