Rødovre Kommune har udpeget 5 rådgiverhold, som skal komme med deres bud på, hvordan Rødovre Kommunes nye administrationsbygning skal se ud.

Den nye rådhusbygning kommer til at ligge sammen med Arne Jacobsens fredede rådhus og de fredede omgivelser ved rådhuset. Den nye bygning skal skabe synergi med de øvrige kommunale bygninger i området og bidrage til liv på Rødovres nye hovedstrøg.

Der er nu udvalgt 5 hold, der skal vise deres bud på den bedste udformning af den cirka 8.000 kvm store administrationsbygning. De er udvalgt gennem en såkaldt prækvalifikation.

- Jeg glæder mig utroligt meget til at se, hvad de kreative folk kommer op med. Det er et område, som er under stor udvikling, og bygningen er vigtig i forhold til at skabe liv i Bykernen og på det nye hovedstrøg, siger borgmester i Rødovre Kommune, Britt Jensen.

Arkitektfirmaerne skal både give bud på, hvordan bygningen kan placeres, og hvordan den kan se ud. Den skal bidrage til at skabe sammenhæng i området, hvor der i forvejen er flere fredede bygninger og pladser. Det er blandt andet rådhuset og hovedbiblioteket samt rådhusplænen og rådhuspladsen.

Kollektive boformer: Bofællesskaber og seniorbofællesskaber. Konferencen afholdes den 19. oktober 2021.

Det er traditionelt Økonomiudvalget, der fungerer som bedømmelsesudvalg i forbindelse med arkitektkonkurrencer i Rødovre, men den tradition har man valgt at bryde med.

- Det er en central bygning for udviklingen i Bykernen og for Rødovre Kommune som virksomhed, så jeg synes, det er vigtigt, at alle partier er repræsenterede i bedømmelsesudvalget. Vi har et tæt og velfungerende samarbejde i kommunalbestyrelsen, og derfor er det naturligt for mig, at alle også sidder med ved bordet, når vi skal vælge det endelige forslag, siger Britt Jensen, der også er formand for bedømmelsesudvalget.

Bygningen skal samle de administrative og borgerrettede arbejdspladser uden for det eksisterende rådhus i et moderne og fleksibelt byggeri. Det eksisterende rådhus er fredet og skal fortsætte som rådhus.

Når arkitektkonkurrencen når sin ende, skal bedømmelsesudvalget, bestående af 6 medlemmer af Kommunalbestyrelsen i Rødovre og 3 eksterne fagdommere, udvælge det vindende forslag.

De 5 konkurrencehold er:

Bedømmelsesudvalget består af 9 medlemmer:

Emcon er konkurrencesekretær. Rødovre Kommune har udpeget 3 interne rådgivere for bedømmelsesudvalget. Det er kommunaldirektør Anders Agger, teknisk direktør Poul Jepsen og stadsarkitekt Bjarne Rieckmann.


Relaterede konferencer

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Køb og salg af ejendom - Due Diligence KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Boligudvikling i Jylland

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Servitutter og lokalplaner KURSUS