Aktiviteten er højere end nogensinde med mere end 1,5 millioner kvm på tegnebordet, 25 nye ansatte siden sommerferien og en omsætning, der er fordoblet på 5 år.

Efter en kort opbremsning i foråret på grund af covid-19-situationen i markedet oplever Aart nu igen en høj aktivitet med mange nye og igangværende projekter. Efter et fald i bruttofortjeneste i år på godt 4 procent i forhold til sidste år har virksomheden siden sommerferien ansat hele 25 nye medarbejdere. Resultatet efter skat er steget med godt 20 procent, samtidig med at soliditeten er styrket, så den i dag ligger på 33 procent.

Tegnestuen blev stiftet i en lejlighed i Aarhus i 2000 af studiekammeraterne Torben Skovbjerg, Anders Strange og Anders Tyrrestrup. Det oprindeligt planlagte 20-års-jubilæum er dog sat på standby på grund af covid-19, men med 5 gazellekåringer, nomineringer til både Årets Ejerleder og EY Entrepreneur of the Year og en fordobling af omsætningen de seneste 5 år har Aart Architects støt og roligt bevæget sig op i den danske vækstelite.

- Både hos bygherrer og investorer og, ja, i samfundet generelt oplever vi en stigende interesse for effektbaseret arkitektur. Det er i dag den direkte eller medvirkende årsag til mange af de projekter, som vi lander på tegnebordet. Så sent som i oktober vandt vi konkurrencen om et nyt bæredygtigt kontor- og medborgerhus i Aarhus, hvor netop arkitekturens veldokumenterede effekt på brugernes trivsel var med til at sikre sejren. Og om få dage indvier vi Danmarks første nybyggede børne- og ungehospice i Rønde, som vi også har udviklet med den sociale effekt i fokus, fortæller Torben Skovbjerg, stiftende partner og administrerende direktør hos Aart.

Almene boliger: store projekter AARHUS. Konferencen afholdes den 10. marts 2021.

Sammen med Anders Strange og Anders Tyrrestrup udgør Torben Skovbjerg fortsat Aarts partnerkreds, der i takt med virksomhedens vækst er blevet udvidet til også at tælle arkitekterne Mads Nygaard og Nanna Flintholm.

Tegnebordene på kontorerne i Aarhus, København, Oslo og Stockholm er i dag fyldt med stribevis af prestigefulde projekter med arkitekturens effekt for øje – fra Norges kulturelle flagskib, Vikingtidsmuseet i Oslo, til Sveriges bedst bevarede middelalderkirke, Strangnäs Domkirke vest for Stockholm, og danske projekter som Sydhavnskvarteret i Aarhus, Nicolinehus i Aarhus og Danmarks nye koldkrigsmuseum gemt 60 meter under jorden i Rold Skov.

- Vi står i dag et fantastisk sted med en mere robust virksomhed end nogensinde, en høj aktivitet på alle vores kontorer og, ikke mindst, et utroligt dedikeret team af medarbejdere. Så jeg ser med optimisme og store forventninger på det kommende år og, ja, de kommende 20 år, der venter forude, fortæller Torben Skovbjerg.


Relaterede konferencer

De nye brandkrav, brandcertificering - planlægning og løsninger. KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ny udbudslov KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Servitutter og lokalplaner KURSUS

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS