I alt skal der opføres 351.000 kvm boliger og erhverv i en ny bydel, som skal udvikles af et arealudviklingsselskab, der etableres af kommune og pensionsselskab.

Visionen for en ny bydel på et 367.000 kvm stort areal ved Kildedal Station i Ballrup blev vedtaget af en enig kommunalbestyrelse i slutningen af marts 2021, og nu er visionen blevet konkretiseret i et udkast til en helhedsplan for området, hvor 297.000 kvm er ejet af Ballerup Kommune, mens 70.000 kvm er ejet af private grundejere.

Helhedsplanen er udarbejdet af Ballerup Kommune og PensionDanmark i tæt samarbejde med Werk Arkitekter. Derudover har Cowi, Niras, Grandville, Briq, CBRE og Aaen Engineering ydet rådgivning i forbindelse med helhedsplanen.

Vestegnen: De store projekter. Konferencen afholdes den 18. januar 2022.

Målsætningen for Kildedal er at skabe en ny, unik by, hvor beboere, virksomhedernes ansatte og andre brugere lever, arbejder og opholder sig side om side. Det skal være med til at skabe liv, synergi og fællesskaber på tværs. Der arbejdes med en fordeling på 40 procent boliger og 40 procent erhverv, hvor de resterende 20 procent er fleksible og kan tilpasses og anvendes efter behov og efterspørgsel.

- Det handler i bund og grund om at skabe et komplet bysamfund, hvor bolig, erhverv, detailhandel og offentlige funktioner smelter sammen. I Kildedal skal livet kunne leves hele livet. Det stiller store og komplekse krav til udformningen, og det forsøger udkastet til helhedsplanen at ramme ind, siger borgmester i Ballerup Kommune, Jesper Würtzen (A).

Planlov og lokalplaner - nye ændringer og muligheder. Kurset afholdes den 4. november 2021.

Området forventes udviklet over en periode på 10 til 15 år med en etapeinddeling. Helhedsplanen deler området op i 12 mindre delområder, hvor byens enkelte kvarterer kan opføres i etaper og uafhængigt af hinanden med igangsætning af 1 eller 2 delområder ad gangen.

Udkastet til planen blev politisk godkendt mandag den 26. april 2021. Når den endelige helhedsplan forventeligt er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Ballerup i efteråret 2021, fortsætter den lovpligtige planlægning af Kildedal.

Kollektive boformer: Bofællesskaber og seniorbofællesskaber. Konferencen afholdes den 26. oktober 2021.

Herefter kan et nyoprettet arealudviklingsselskab, der ejes af Ballerup Kommune og PensionDanmark, gå i gang med byggemodning og salg af byggeretter. Det første spadestik til nybyggeri af boliger og erhverv i Kildedal forventes at kunne blive taget i 2023.

Ambitionen er, at Kildedal skal opnå en DGNB- certificering til guld-niveau. Bydelen skal foruden 2.000 boliger rumme 10.000 arbejdspladser.


Relaterede konferencer

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Ungdomsboliger på et modent marked

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Hvordan vi får mere liv i bykernerne

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032