Apple har i en kort telefonsamtale i dag meddelt Aabenraa Kommune, at man ikke vil fortsætte datacenterbyggeriet på den 2,85 millioner kvm store byggegrund ved Kassø uden for Aabenraa.

Apple dropper det planlagte datacenter i Aabenraa. IT-giganten har meddelt, at der udelukkende er tale om en forretningsbeslutning, hvor man ønsker at koncentrere sig om sit datacenterbyggeri i Viborg.

- Det kommer fuldstændigt uventet for os, at Apple i dag på et telefonmøde orienterer os om, at man ønsker at afhænde sin byggegrund.  Aabenraa Kommune har arbejdet med Apple i lang tid for at skabe grobund for et af verdens største datacentre. Det er dog samtidig min opfattelse, fra min samtale med Apple i dag, at der tale om en overordnet strategisk forretningsbeslutning truffet i USA, og at beslutningen er truffet helt uafhængigt af forhold i Aabenraa Kommune. Der har både i dag og hidtil været megen ros af lokale samarbejdspartnere og Aabenraa Kommune fra Apples side, siger direktør Stig Isaksen.

NB! Vejle: De store projekter, byggeri for 30 milliarder. Konferencen afholdes d. 26. marts 2020.

Apple annoncerede i sommeren 2017, at man havde købt 285 hektar jord til etablering af et meget stort datacenter. Senere samme år købte Google en meget stor nabogrund til Apple. Aabenraa Kommune er løbende i kontakt med andre virksomheder i datacenterindustrien, som overvejer at etablere sig i Danmark og Aabenraa.

- Det her er uden tvivl et uønsket bump på vejen for Aabenraa Kommunes lange indsats for at skabe arbejdspladser og øget bosætning ud af etableringen af datacentre i Aabenraa Kommune. Heldigvis er Apple ikke den eneste spiller på det marked, og som vores Datacenterstrategi jo tydeligt beskriver, har vi en målrettet strategisk indsats, som blandt andet sigter mod to datacentre i drift og to under planlægning i 2022. Det mål arbejder vi stadig benhårdt for at nå, selvom Apples uventede besked i dag nok risikerer at forsinke os, siger borgmester i Aabenraa Kommune, Thomas Andresen.

Aabenraa Kommune vil i den kommende tid kontakte relevante parter i sagen. Derudover har Aabenraa Kommune selvfølgelig stillet sig til rådighed for Apple med assistance til at finde de rette købere til datacentergrunden i Kassø. En grund, som har den helt rette placering, størrelse og ikke mindst tilslutning til strøm og dataforbindelser med meget stor kapacitet.


Relaterede konferencer

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Den nye Planlov KURSUS

Køge: det store byggeboom frem til 2032

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Ny udbudslov KURSUS

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Ungdomsboliger på et modent marked