AP Pension har netop vundet udbuddet på Hejredalskvarteret i Gellerup. Pensionskassen vil omdanne et forfaldent betonkollegium til et grønt kvarter med byhuse.

Aarhus Byråd besluttede på den lukkede del af byrådsmødet den 18. december 2019 at sælge det gamle Hejredalskollegium i Gellerup til AP Pension.

Beslutningen er resultatet af en budrunde, hvor AP Pension har leveret et projekt for et nyt Hejredalskvarter med 75 byhuse af høj kvalitet med god sammenhæng til det eksisterende boligområde på den anden side af Hejredalsvej, skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

- Områdets børn og unge skal have tændt gnisten i deres øjne. De skal have de samme muligheder og drømme som resten af byens børn og unge. Derfor glæder det mig, at AP Pension ser potentialet i Gellerup. Det er tydeligt, at de har fokuseret på nogle af de kvaliteter, bydelen allerede rummer, og dermed skaber vi sammen bedre forudsætningerne for områdets børn og unge, siger Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune, i meddelelsen.

JYLLAND: Ny ejendomsvurderingslov og -beskatning fra 1. januar. Kurset afholdes d. 15. januar 2020.

AP Pension lægger op til en transformation af området fra betonkollegium til et grønt boligområde i tegl.

- Vi har fokus på social bæredygtighed og mener, at den blandede by med almene boliger og vores byhuse understøtter diversiteten i området og samlet set giver en mere robust by, siger Peter Olsson, administrerende direktør i AP Ejendomme.

AP Pension har et mål om, at de 75 byhuse i 2 og 3 etager opnår Svanemærket eller DGNB-certificering. For at nå målet arbejdes der eksempelvis på, at projektet opføres med træ som bærende konstruktion, så CO2-forbruget til byggeriet nedsættes.


Relaterede konferencer

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Højhusbyggeri: Krav, løsninger og projekter KURSUS

Bygningsreglement om etageboligbyggeri KURSUS

Stormflodssikring af by- og landområder

Erhvervsbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Træ - det hotte byggemateriale: JYLLAND

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Ungdomsboliger på et modent marked

Logistik og industri - fart på nye muligheder

Den nye Planlov KURSUS