Nye tal fra Danmarks Statistik viser et stigende antal højvækstvirksomheder i Danmark. Inden for bygge- og anlægsbranchen er antallet af højvækstvirksomheder mere end fordoblet siden sidste års opgørelse - fra 20 virksomheder til 41.

Højvækstvirksomhederne er op til 5 år gamle. De har ansatte svarende til mindst 5 fuldtidspersoner i starten af vækstperioden og en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af fuldtidsansatte på mindst 20 procent over en 3-årig periode.

Antallet af nye højvækstvirksomheder i Danmark er størst blandt branchegrupperne handel og transport samt erhvervsservice. Den største stigning i antallet af højvækstvirksomheder finder man til gengæld i bygge- og anlægsbranchen. Her er antallet af højvækstvirksomheder steget fra 20 virksomheder i 2015 til 41 virksomheder i 2016.

NB! AB18 og AB18R afløser ABR 89, AB 92 og ABT 93. Kurset afholdes d. 25. september 2018.

- De 41 virksomheder havde 281 fuldtidsansatte i 2013 og en samlet omsætning for 431 millioner kr. Virksomhedernes vækst har dog betydet, at de i 2016 kunne tælle 689 fuldtidsansatte og en samlet omsætning for 1.113 millioner kr. Det er en vækst i omegnen af 150 procent i både beskæftigelse og omsætning, hvilket må siges at være meget imponerende, men ikke overraskende, siger økonomisk konsulent Jacob Hangaard, Dansk Byggeri.

- Byggeriets bidrag til beskæftigelsesfremgangen i Danmark siden 2013 har været relativt stort. Derfor giver det rigtig god mening, at vi nu ser denne stærke vækst blandt højvækstvirksomheder i bygge- og anlægsbranchen.

Størst vækst i Region Hovedstaden
På tværs af alle private byerhverv blev der i perioden 2013-2016 skabt 220 højvækstvirksomheder i Danmark. Antallet af højvækstvirksomheder har været stigende siden 2014, og det er særligt i Hovedstaden, at der bliver skabt mange højvækstvirksomheder.

NB! Udbuds- og tilbudsgivning i forbindelse med almene boligprojekter. Kurset afholdes d. 7. marts 2019.

- 101 ud af de 220 nye højvækstvirksomheder i perioden 2013-2016 er grundlagt i Region Hovedstaden, og de stod for cirka halvdelen af de 3.393 job (målt i fuldtid), der er skabt i højvækstvirksomhederne i perioden 2013-2016, siger Jacob Hangaard.

- Selvom det samlede antal af højvækstvirksomheder ikke er oppe på samme høje niveau, som man så i 2007 og 2008, er der en bemærkelsesværdigt høj andel af de nye virksomheder, der opnår status som højvækstvirksomheder. Hele 19 procent af alle nye virksomheder inden for de private byerhverv, der blev oprettet i 2011 eller 2012 og havde mindst fem fuldtidsansatte i 2013, kunne sole sig i titlen som højvækstvirksomhed i 2016. Det vidner om et generelt sundt erhvervsklima i Danmark. Bagtæppet i form af vækst i samfundsøkonomien og den store beskæftigelsesfremgang på arbejdsmarkedet har samtidig været med til at understøtte den fremgang, vi nu ser i antallet af højvækstvirksomheder.


Relaterede konferencer

Stormflodssikring af by- og landområder

Esbjerg: Byudvikling for 20 mia. kr.

Aalborgs massive udviklingsprojekter

Den nye Planlov KURSUS

Sikre entreprenørkontrakter: Håndtering af ekstrakrav KURSUS

Boligbyggeri i træ: cases og banebrydende projekter

Jylland: Ændring af planloven – strategisk planlægning for bymidter m.v KURSUS

Certificeringsordninger - udbredelse og betydning

Den ødelæggende fugt i byggeriet - forebyggelse og bekæmpelse

Ny udbudslov KURSUS